Fra kedelig til farverig: Sådan vælger du farver til badeværelset

Vil du puste nyt liv i badeværelset, kommer du langt ved at bruge farver og kontraster. Men hvilke farver skal du bruge? Og hvordan sammensætter du farverne, så rummet virker harmonisk og afbalanceret? I denne artikel får du gode om at vælge farver til badeværelset (selvfølgelig krydret med masser af eksempler og inspiration).

luksusbadeværelse i fransk stil

Farver spiller en stor rolle for stemningen i badeværelset. Her ses et luksusbadeværelse i afdæmpede, jordnære farver, som virker beroligende.

Brug farver til at skabe stemning på badeværelset

Farver påvirker stemningen i rummet. Derfor er det vigtigt at du gør dig nogle tanker om hvilken stemning du vil have på badeværelset.

Skal det virke stort og minimalistisk? Eller varmt og indbydende?

Kolde farver kan fx få badeværelset til at virke stort og luftigt, hvorimod varme farver skaber en fornemmelse af hygge og tryghed.

Farverne påvirker også vores oplevelse af hvor stort rummet virker. Kølige nuancer får rummet til at synes større end det egentlig er, imens varme farver får det til at virke mindre.

moderne badeværelse med røde vægge

Her er et eksempel på et badeværelse med varme farver. De mange planter bringer liv ind i rummet, og træoverfladerne bidrager med sjæl og charme.

Nu spørger du måske dig selv: Hvilke farver er kolde og hvilke er varme?

Det er ret simpelt: De kolde farver er blå, lilla og grøn og associeres ofte med ro og orden. De varme farver er rød, orange og gul og forbindes med energi, lidenskab og passion.

Valg af farver til badeværelsesmøbler og accessoires

Traditionelt set har håndvaske og toiletter været hvide, men hvis du vil give dit badeværelset et interessant udtryk, er det en god ide at tænke andre farver ind i indretningen.

Med Kartell by Laufen – som er en unik badeværelsesserie i spændende farver og kontraster – kan du skabe et flot og farverigt badeværelse, der emmer af sjæl og personlighed.

Kartell by Laufen inkluderer både badeværelsesmøbler og accessoires. Og her er det især de sorte håndvaske og toiletter som har fået stor anerkendelse når de er blevet vist frem på internationale messer.

kartrel by laufen badeværelsesmøbler

Sorte badeværelsesmøbler fra Kartell by Laufen.

Den sorte farve bidrager til et eksklusivt og glamourøst udtryk, der skaber blikfang og giver rummet substans.

Sort kan kombineres med de fleste farver og åbner for nogle helt nye muligheder når det kommer til at indrette badeværelset. Du kan fx skabe stærke kontraster ved at kombinere sorte badeværelsesmøbler med hvide vægge og lofter.

Badeværelsesmøblerne fra Kartell by Laufen fås i følgende farver:

  • Sort
  • Hvid
  • Grå

Derudover omfatter serien en bred vifte af accessoires som fx håndklædestænger, hylder og spejle i 12 forskellige farver og nuancer.

kartell-by-laufen-accesiories

Badeværelse med badeværelsesmøbler og accessories fra Kartell by Laufen

Billedet ovenfor er et godt eksempel på at du ikke behøver at totalrenovere badeværelset for at give det nyt liv. Nye hylder og spejle kan gøre underværker og virkelig være med til at sætte et personligt præg på indretningen.

Se alle vores produkter fra Laufen her

Valg af farver til vægge og lofter

Farverne på vægge og lofter er noget af det første man lægger mærke til når man træder ind i badeværelset da disse overflader udgør en stor del af det samlede overfladeareal.

Derfor er det vigtigt at tage stilling til hvilke farver du vil bruge når du skal male badeværelset eller vælge fliser.

Du skal også være opmærksom på at farverne spiller en stor rolle for hvordan rummet opleves. Derfor bør du spørge dig selv hvilken fornemmelse man skal have når man træder ind i badeværelset, og så vælge farver der understøtter dette formål.

Her er nogle retningslinjer som du kan følge når du skal vælge farver til badeværelset:

  • Lyse farver kan få rummet ti at virke større. Har du et lille badeværelse, er det altså en god ide at male det hvidt.
  • Mørke farver får rummet til at synes mindre og passer derfor bedst til store badeværelser.
  • Du kan få rummet til at virke kortere ved at male endevæggene i en mørkere farve end sidevæggene.
  • Omvendt kan mørke sidevægge og lyse endevægge få rummet til at virke længere end det egentlig er.
  • Farverkontraster som fx rød og grøn eller sort og hvid virker bedst hvis badeværelset ikke er for rodet.

Når du vælger farver, bør du prøve at skabe en rød tråd mellem boligens indre og ydre. Her kan du fx kigge på de farver der er anvendt til husets facade.

Hvis facaden fx består af mursten i jordnære farver, giver det ikke mening af male vægge og lofter i stærke pangfarver.

LÆS OGSÅ: Maling af fliser på badeværelset

Hvordan kombinerer du farver på badeværelset?

Hvis du vil have badeværelset til at virke harmonisk, er det vigtigt at du sammensætter farverne på den rigtige måde.

Nogle farver klæder hinanden godt, mens andre giver en fornemmelse af at noget ikke er helt rigtigt.

En god tommelfingerregel når du skal sammensætte farver er at vælge tre nuancer:

  • En primær farve som fylder cirka 60 % af rummet
  • En sekundær farve som udgør cirka 30 % af rummet
  • Og en kontrastfarve som giver modspil til de to andre farver

Du får en god fordeling mellem farverne ved at bruge den primære farve til vægge, den sekundære farve til badeværelsesmøbler og kontrastfarven til accessoires.

Fx kan du lade vægge og gulve være hvide, vælge håndvask, højskabe og toilet i sort og bruge en grøn nuance til accessoires som fx toiletbørste, tandkrus og håndklædeholder.

retro badeværelse

Den primære farve er hvid, den sekundære farve er sort og kontrastfarven den grønne i planterne.

Her er et par andre gode råd:

  • Komplementærfarver som fx gul og lilla eller blå og orange passer godt sammen fordi de er modsætninger.
  • Du kan skabe dybde og perspektiv ved at bruge farver med samme farvenuance.

For at afgøre om to farver har samme nuance, kan du kigge på den såkaldte NCS-kode, som er et tal der bruges til at identificere farver.

Her er et eksempel på en NCS-kode:

2005-Y30R

De første fire cifre fortæller noget om farvens sorthed og kulør. Farven ovenfor består fx af 20 % sorthed og 05 % kulørthed.

De sidste fire cifre fortæller noget om fordelingen af farverne. Y står for yellow – altså gul – og R står får red – altså rød. I dette eksempel indeholder farven således gul med 30 % rød.

Vil du bruge farver med samme farvenuance, skal du sikre dig at de første fire cifre i NCS-koden er ens.

Farven ovenfor kunne fx kombineres med en af de disse tre farver:

  • 2005-Y50R
  • 2005-Y70R
  • 2005-Y90R

I praksis ville det se således ud:

farvekombination til badeværelse

Her ses henholdsvis farverne 2005-Y50R, 2005-Y70R og 2005-Y90R, som har samme nuance og dermed bidrager til dybde i rummet.

Disse farver adskiller sig altså kun på et punkt, og det er forholdet mellem den gule og den røde nuance.