6 gode råd om belysning til haven

Med den rigtige belysning kan haven få et helt nyt udtryk. Men hvordan vælger du de rigtige lamper? Hvilke pærer er bedst? Og kan det betale sig at bruge lyskæder udenfor? Få svar på disse og mange andre spørgsmål i denne artikel om belysning til haven.

udendørs lyskæder i baghave

1. Vælg lamper med LED

Hvis du vil spare penge på din elregning, er det en god ide at vælge lamper med LED.

LED lamper bruger nemlig mindre strøm end glødepærer og halogenpærer.

Ifølge SparEnergi – som er en del af Energistyrelsen – kan du spare 850 kr. om året ved blot at udskifte 5 halogenspots på 35 watt til LED.

En anden fordel ved at vælge lamper med LED er at de holder længe. Faktisk har de en levetid på 10-25 år.

"LED belysning tænder med det samme. I modsætning til fx de gamle sparepærer er der altså ikke nogen forsinkelse fra du tænder lampen, til den lyser."

2. Tænk over hvilken funktion lyset skal have

Når det kommer til at vælge belysning til haven, er det vigtigt at du ikke kun tænker over hvordan lamperne ser ud, men også hvilken funktion de skal have.

Hoveddør

Ved hoveddøren er det vigtigt at vælge et lys som byder gæster velkommen og gør det nemt at orientere sig. Du kan fx montere indbygningsspots eller en væglampe med et koncentreret lys som vist på billedet.

philips hue nyro udendørs væglampe

Havegang

Langs havegangen skal lyset fungere som vejviser og gøre det trygt at færdes fra indkørsel og frem til hoveddøren. I mørket er det fx vigtigt at gæster kan se trappetrin. Vi anbefaler at du vælger havelamper med et nedadrettet lys eller såkaldte nedgravningsspots.

nedgravningsspots i fliser

Terrasse

Har du en terrasse, kan du skabe stemning med batterilamper, lanterner og lyskæder. Du kan også oplyse et træ eller en facade med spots eller uplights. I loungeområdet kan du placere en gulvlampe, som giver et godt generelt lys.

terrasse med lanterner og lys

Blomsterbede

Vil du nyde blomsterbedene i haven for fulde drag, er det en god ide at oplyse dem med bedlamper. Det kan fx være jordspyd – som er lige til at stikke i jorden – nedgravningsspots eller lightstrips, som placeres langs kanten af bedet.

blomsterbed med solcellelampe

Garage og skur

Ved garagen og skuret skal du vælge et lys der gør det nemt at orientere sig og se hvad man laver, fx når man skal have ting ind og ud af skuret. Væglamper der monteres direkte på carporten, skuret eller garagen er oplagte valg.

belysning af garage

3. Vælg havebelysning som passer til husets arkitektur

Udover at tage hensyn til lampens funktion er det selvfølgelig også vigtigt at den falder i din smag og matcher husets byggestil.

Har du fx en gammel landejendom, duer det ikke at vælge

en designerlampe med rene linjer og skarpe kanter.  

Her vil en klassisk udendørslampe med smukke detaljer passe bedre.


Havebelysning til forskellige hustyper


nordlux lønstrup udendørs væglampe

Murermestervilla

Vælg klassiske udendørslamper – fx med bløde, organiske former. På billedet ovenfor ses den såkaldte Nordlux Lønstrup udendørs væglampe, som er velegnet til belysning ved hoveddøren.

funkis villa med facadebelysning

Funkisvilla

Køb enkle udendørslamper med rene linjer og kvadratiske former. På facaden kan du fx bruge up/down væglamper. Et varmt lys fungerer godt til haven da det bløder husets hårde linjer op.  

nordlux rica round

Nyere parcelhus

Har du et nyere parcelhus, er det en god ide at vælge lamper i et enkelt design uden for mange detaljer. Her er det Nordlux Rica Round, som oplades af solen.  

4. Overvej lamper med sensor

En anden ting som er værd at tage stilling til, er om lyset skal være med sensor.

Fordelen ved at vælge en lampe med sensor er at du slipper for at tænde og slukke for lyset. Det vil sige at det kun er tændt når der er behov for det, hvilket i sidste ende giver et lavere strømforbrug.

Derudover virker lyset præventivt overfor indbrudstyve, som foretrækker at arbejde i fred og ro.

nordlux tin maxi

1

Lamper med bevægelsessensor

Tænder automatisk når der registreres en bevægelse i nærheden.

2

Lamper med lyssensor

Tænder når mørket falder på og slukker igen når der kommer dagslys.

3

Lamper med tidssensor

Kan indstilles til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter.

5. Pust nyt liv i haven med intelligent belysning

Med intelligent belysning åbner der sig en verden af muligheder...

philips hue calla udendørs piedestal

Skab stemning til enhver lejlighed

En stor del af de intelligente udendørslamper du kan købe i dag, kan indstilles til at lyse i millioner af farver. På den måde kan du skabe en hvilken som helst stemning – romantisk, festlig eller hyggelig.

philips hue appear

Opret tidsskemaer

Med intelligent belysning til haven kan du også vælge hvornår lamperne skal tænde og slukke. Det betyder fx at du kan indstille lyset til at tænde når du kommer hjem fra arbejde, eller slukke når du tager afsted om morgenen.

philips hue nyro app

Styr lyset med en app

Mange intelligente lamper kan styres med en app på din smartphone eller tablet. Med appen kan du fx indstille farver, dæmpe lyset og oprette tidsskemaer.


Kom i gang med intelligent udendørsbelysning


Philips Hue

Philips Hue er en af de førende spillere indenfor intelligent belysning og har både spots, havelamper, lightstrips, væglamper og piedestaler. Lamperne kan styres med en app eller din stemme.

Twinkly

Med Twinkly får du app-styrede lyskæder og lightstrips, hvor du selv kan styre hvert eneste LED-lys ned til mindste detalje. Du kan fx bestemme farve, hastighed og lysstyrke.

6. Spar penge med lyskæder

Lyskæder koster ikke særlig meget i strøm og er derfor et godt valg hvis du vil spare penge på elregningen – uden at gå på kompromis med belysningen i haven.

Du kan ikke se dette indhold, da du ikke har accepteret alle cookies - Klik her for at ændre dit samtykke

En lyskæde bruger typisk omkring 6 watt. Det betyder at hvis du har den tændt i døgndrift, vil den bruge knap 13 kWh på tre måneder.

Hvor meget svarer det til i kroner og ører?

Det kommer selvfølgelig an på hvor meget du betaler per kWh. Er din pris fx 5 kr. per kWh, vil det kun koste 75 kr. at have lyskæden tændt i tre måneder.

Selv med stigende elpriser koster det altså ikke meget at oplyse din have med lyskæder.