Sådan får du bedre akustik i hjemmet

De fleste kender til problemet med dårlig akustik, som kan være generende for lyden. Vi giver dig vores bedste råd til, hvordan du kan komme udfordringen til liv.

Reducér støj med vinylgulve

Vinylgulve er kendt for deres lydabsorberende egenskaber og bruges derfor ofte i rum med meget støj, som eksempelvis køkkenet, der i mange hjem fungerer som samlingspunkt for hele familien. Det er her der laves mad, mens hverdagens små og store oplevelser deles, og mange indtager også aftensmaden i køkkenet.

Da vinylgulve fås i mange forskellige visuelle udtryk, kan de dog bruges i langt de fleste rum. Dog må de ikke benyttes i badeværelser. Her stilles nemlig helt særlige krav til gulvets egenskaber.

Er du ikke til vinyl, kan du overveje korkgulve, som med sin bløde overflade også bidrager til en bedre akustik.

Se udvalget

Brug bløde materialer

Nogle materialer giver en væsentlig bedre akustik end andre. Hårde materialer som fliser, klinker og trægulve bidrager ofte til en dårlig akustik, mens bløde materialer som polstrede møbler har en tendens til at absorbere lyden.

Oplever du en dårlig akustik i hjemmet, behøver du altså ikke at kaste dig ud i større gør-det-selv projekter for at komme problemet til livs. Et par tæpper, pudder og nogle bløde møbler kan gøre underværker og samtidig bidrage til en hyggeligere og mere intim atmosfære.

Skab en bedre rumklang med akustikpaneler

Synes du ikke at tæpper, puder og polstrede møbler giver tilstrækkeligt, kan du overveje at beklæde vægge og lofter med akustikpaneler. Akustikpaneler består af enten trælameller eller træbeton.

Begge materialer har gode lydabsorberende egenskaber, men adskiller sig alligevel på en række punkter. Trælameller har den fordel, at de er nemme at montere og tilfører rummet sjæl og varme, mens træbeton er brandsikkert og beskytter mod fugt.

Vil du forbedre akustikken i rummet, er akustikpaneler et godt sted at starte, fordi lofter og vægge udgør en stor del af det samlede overfladeareal.

Udforsk de smukke akustikpaneler

Blød rummet op
Bløde materialer såsom sofaer, plaider og tæpper kan afhjælpe problemet med dårlig akustik.

Sæt dit nips frem
En måde du kan skabe en bedre rumklang på er at vælge en reol med dine nipsting, som forhindrer lyden i at cirkulere i rummet.

Gipsloft der forbedrer lyden

Også gipsplader bidrager til en bedre akustik. Det er dog vigtigt at bruge flere lag gips, ellers vil du ikke opleve nogen nævneværdig forbedring af akustikken. To lag gips er altså bedre en ét.

Når du opsætter gipspladerne, er det også vigtigt at isolere imellem hulrummet. Her gælder det om at bruge rigeligt med isoleringsmateriale. Isoleringen må gerne have en tykkelse på 70 mm.  

Til beklædning af lofter kan du med fordel bruge gipsplader med huller i. Hullerne forhindrer lyden i at blive kastet ud i rummet og giver derfor en bedre rumklang.

Læs mere

Formindsk rumklang med træbeton

Træbeton er ligesom gipsplader med huller et loft, som forbedrer akustikken i et rumt. Det er et materiale bestående af cement og træ , som er kendt for sin fantastiske evne til at absorbere lyd.

Udover en bedre akustik er det også et materiale, der tåler høj luftfugtighed og derfor kan bruges både ude og inde.

Træbeton har mange designmuligheder og findes i forskellige farver.

Se mere


Skift til lyddæmpende glas

Er du præget af svære lydgener, bør du overveje at udskifte ruderne med en anden type glas. Det gælder især hvis du bor tæt på en trafikeret vej eller på anden måde føler dig generet af støj udefra.

Den bedste akustik opnås ved at bruge ruder med flere lag glas og gerne i forskellige tykkelser – eksempelvis et lag glas med en tykkelse på 4 mm og et andet med en tykkelse på 8 mm.

Lyddæmpende glas ligner stort set almindeligt glas, og du behøver derfor ikke frygte ruderne ændrer boligens æstetiske udtryk.

Har du flere spørgsmål?

Har du flere spørgsmål til at forbedre din akustik eller montering af akustikplader? Så er du velkommen i din lokale Davidsen eller til at kontakte kundeservice, hvor vi står klar til at hjælpe og rådgive dig.