El og Belysning
Filtrér søgning
Nulstil alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (209)
Vis kun
Nulstil
  • (10)
Pris
Nulstil
29
29
2499
2499
29kr.2499kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 462
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
...
Side 1 af 13|1 - 36 af 462produkter

Lampetyper til indendørsbrug

Når det kommer til valg af indendørs belysning, er mulighederne nærmest endeløse. Nedenfor finder du en oversigt over de mest almindelige lampetyper.

• Pendler – hænger ned fra loftet og giver et fokuseret lys. Perfekt til spisebordet, sofabordet eller soveværelset.

• Loftlamper – minder om pendler, men monteres direkte på loftet. Der er altså ikke nogen ledning. Kan anvendes i alle typer rum, herunder entre, køkken og badeværelse.

• Væglamper – monteres på væggen og giver et nedadrettet, opadrettet eller spredt lys. Kan med fordel kombineres med andre former for belysning for at skabe den helt rigtige atmosfære.

• Bordlamper – perfekt som arbejdsbelysning ved skrivebordet eller som læselys i stuen. Fås i forskellige varianter – fx som skrivebordslampe eller klassisk bordlampe.

• Gulvlamper – velegnet til oplysning af sofahjørnet eller hyggekrogen i stuen. Findes i en bred vifte af designs som kan tilføje rummet et unikt og personligt præg.

• Lysarmaturer – anvendes typisk til større områder, fx kontormiljøer eller industribygninger, men er også velegnet til privat brug, fx som belysning i køkkenet eller værkstedet. En økonomisk og effektiv lyskilde med lang levetid.

• Spots – optager minimal plads og kan få rummet til virke større end det faktisk er. Kan anvendes i alle rum, herunder bryggers, køkken og soveværelse.


Gode råd til valg af indendørs belysning

Når du skal vælge lamper til indendørsbrug, er det vigtigt at tage stilling til hvilken funktion lyset skal have. Skal det fungere som stemningsbelysning, rumbelysning eller arbejdslys?

Det kan være fristende at vælge belysning ud fra hvordan lampen ser ud, men det er mindst lige så vigtigt at tage højde for hvilket lys lampen giver. Her er det naturligvis vigtigt at overveje dine behov. Der er nemlig stor forskel på om lampen skal give et behageligt læselys eller bidrage til en hyggelig stemning i stuen. Et rum med mørke vægge og gulve kræver også mere lys end et rum med lyse vægge og gulve.

Hvis rummet virker lille, kan det være en fordel at vælge en lampe med gennemsigtig lampeskærm – fx af glas. På den måde fordeles en større del af lyset ud i rummet sammenlignet med en lampe med lukket lampeskærm.

I langt de fleste rum vil det være en fordel at kombinere flere slags lys for at undgå at nogle områder er oplyste, mens andre er mørklagte. De forskellige belysningstyper kan også bruges til at opdele et stort rum i mindre rum. En stue kan fx opdeles i et spiseområde, et tv-hjørne og en hyggekrog.

Som du kan se, er der ikke en bestemt lampe som passer til alle mennesker, og dit endelige valg afhænger af en kombination af flere faktorer – herunder hvordan hjemmet i forvejen er belyst, lampens funktion og ikke mindst din personlige smag.

 

Tips til valg af pæretype

Udover at vælge den rigtige lampe, bør du også være opmærksom på pæretypen, som bl.a. har betydning for hvilket lys lampen giver, og hvor ofte du skal skifte pære.

De mest almindelige pæretyper er glødepærer, halogenpærer og LED pærer. Sidstnævnte er i dag den mest udbredte, hvilket bl.a. skyldes at man har valg helt at udfase både gløde- og halogenpærer.

LED pærer udmærker sig ved at være energieffektive og have en lang levetid. Der kan dog være stor forskel på kvaliteten af LED pærer - især når det kommer til farvegengivelse - og derfor anbefales det at gå efter anerkendte mærker som fx Osram og Nordlux.

Skal du bruge pæren i en lampe med lysdæmpningsfunktion, er det vigtigt at undersøge om pæren understøtter denne teknik. Det er nemlig ikke alle LED pærer der fungerer med lysdæmper.

Læs også: Få hjælp til at finde den rette pære

 

Indendørs belysning til ethvert behov

Den rigtige belysning i hjemmet kan være med til at ændre rummets karakter og skabe et behageligt og sundt indeklima.

Hos Davidsen kan du bestille en bred vifte af lamper til indendørsbrug – herunder pendler, loftlamper, væglamper, bordlamper, gulvlamper og lysarmaturer.

Desuden forhandler vi et stort udvalg af elpærer. Vi har både almindelige pærer og specialpærer til fx køleskabe, symaskiner, m.m.

OBS: Ønsker du at kunne styre belysningen i hjemmet via din telefon, tablet eller computer? Med vores intelligent Smart Home løsninger får du fuld kontrol over lyset i alle boligens rum. Skal du på ferie, kan du fx indstille lyset til tænde på bestemte tidspunkter af døgnet, så det ser ud til at der er nogen hjemme.

Se vores Smart Home løsninger her