Indendørs belysning
Vis:
36
produkter1 - 28 af 28
Visning:
Sortér:
Alfabetisk

LED indbygningsspots

Indbygningsspots med LED er blevet utrolig populære de seneste år. Det skyldes bl.a. udfasningen af de gamle gløde- og halogenpærer samt det lave energiforbrug.
 
Der findes generelt to typer LED indbygningsspots:

1. Spots med indbygget LED lyskilde

2. Spots hvor du selv monterer en LED lyskilde

Spots med indbygget LED lyskilde er nemme at installere da de typisk ikke kræver montering af en safebox – en plastikboks som skaber afstand mellem spot og isolering, så risikoen for brand reduceres.

Vælger du spots hvor du selv skal montere en lyskilde, har du mulighed for selv at vælge hvilke LED pærer du sætter i. Det betyder også at du selv kan bestemme farvetemperatur, lysstyrke og farvegengivelse.

En stor fordel ved LED indbygningsspots er at de ikke udvikler nær så meget varme som andre typer spots. Det betyder både at brandrisikoen er mindre og at spotsene kan monteres på steder hvor man normalt ikke ville kunne montere spots – fx direkte i isolering eller på nedsænkede lofter.

LED indbygningsspots har også et lavt elforbrug og kan derfor give store besparelser på elregningen – især hvis du udskifter flere lyskilder. Derudover har de en lang levetid og kan derfor holde i mange år før de skal skiftes ud. Det giver ikke blot en økonomisk gevinst, men gavner også miljøet.

I vores sortiment finder du LED indbygningsspots fra både Halo Design og Nordlux.

 

Brug af indbygningsspots udendørs

Skal du bruge indbygningsspots udenfor, er det vigtigt at sikre at de er IP godkendte. IP er et udtryk for beskyttelsesgraden. IP-koden består af to tal. Det første tal indikerer hvor støvtæt lampen er, mens det andet tal indikerer hvor vandtæt den er.

Kravene til IP-klassificeringen for udendørs spots afhænger af hvor de skal monteres. Vælger du spots der er godkendt til IPX4, er du dog sikker på at de altid kan bruges udendørs – uanset hvor du vælger at installere dem.

Står der IP23, kan spotsene altså kun bruges indendørs. Står der derimod IP44, kan de med fordel monteres udenfor. Spots med IPX4 godkendelse kan som minimum tåle oversprøjtning med vand.

Du kan finde IP klassificeringen under produktbeskrivelsen for de enkelte spots. Ofte står der også angivet om de er beregnet til inden- eller udendørsbrug.


Indbygningsspots badeværelse

Ligesom med udendørs spots gælder der særlige regler for indbygningsspots på badeværelset.

Monterer du dem minimum 225 cm over gulvet, er der ingen krav til godkendelse. Hvis de derimod monteres mindre end 225 cm fra gulvet, afhænger kravene af hvor i badeværelset de placeres.

Badeværelset opdeles i følgende områder

• Område 0 – indersiden af badekar og den nederste del af bruseniche

• Område 1 – væggen over badekar og bruseniche – op til 225 cm fra gulvet

• Område 2 – den del af væggen som støder op til område 1 og op til 60 cm ud til siderne

• Område 3 – den resterende del af rummet

I område 0 må du ikke installere belysning. Spots i område 1 og 2 skal som minimum være IPX4 godkendte, mens spots i område 3 skal være klassificeret til IPX0.

Som du kan se, er der ingen krav til hvor støvtætte lamperne er. Det afgørende er deres vandtæthed.

Bemærk at spots med IPX4 godkendelse skal monteres af en autoriseret elinstallatør. Du må altså ikke installere dem selv.

Læs også: Sikre lamper i badeværelset

 

Regler for montering af indbygningsspots

Som udgangspunkt må du ikke montere indbygningsspots selv. Det skyldes at de kræver ændringer i den faste installation – det vil sige den del af installationen som er skjult – og dette skal altid gøres af en autoriseret elektriker eller elinstallatør.

På emballagen eller bagsiden af lamperne kan du finde flere oplysninger om hvilke regler der gælder for montering af de spots du har købt. Du vil fx kunne se om de må monteres på et brandbart underlag, om de må have kontakt med brandbare materialer og om de må installeres direkte i isoleringen.

Hvis de ikke må installeres i isoleringen, skal du tilkøbe en såkaldt safebox, som monteres på bagsiden af loftet og som sikrer at spotsene ikke kommer i berøring med brandbart materiale.

Alternativt kan du vælge spots med indbygget safebox. På den måde slipper du for at skulle købe den separat.

Vi tilbyder bl.a. følgende indbygningsspots som kan installeres direkte i isoleringen:

• Nordlux Mixit og Mixit Pro
• Nordlux Palma
• Nordlux Birla
• Nordlux Rogue

Læs også: Regler for elinstallationer og elanlæg