Hvilken plæneklipper skal du vælge?

Hvilke type plæneklipper er bedst? Hvad skal du vælge? Og hvilken en giver det bedste klipperesultat? Bliv klogere på de forskellige typer her. 

ryobi plæneklipper

Inden man går ud og køber en plæneklipper, er det en god ide at tage stilling til om den skal være med benzin, el eller batteri.

Hvilke typer plæneklippere findes der?

Som haveejer er det ikke ligegyldigt hvilken plæneklipper du vælger. Den skal nemlig matche græsplænens størrelse og de ønsker du har til vedligeholdelse, støjniveau og forurening.
Groft sagt kan man sige at der findes seks forskellige slags plæneklippere.

•    Robotplæneklippere
•    Benzindrevne plæneklippere
•    Eldrevne plæneklippere
•    Batteridrevne plæneklippere
•    Havetraktorer
•    Håndskubbere

Robotplæneklippere

Hvis du vil slippe for besværret med at klippe græsset selv, er det en god ide at vælge en robotplæneklipper. Fordelen ved en robotplæneklipper er at den kan indstilles til at køre på bestemte tidspunkter af døgnet – fx når du er på arbejde eller ligger og sover om natten. Den kræver heller ingen benzin, er meget støjsvag og giver et pænt klipperesultat uden kørespor.

En robotplæneklipper er god hvis du har en travl hverdag, hvor du ikke kan finde tid til at slå græsset, eller hvis du har fysiske skavanker, som gør det svært at bruge en almindelig plæneklipper. Desuden er den god hvis du lider af allergi idet den ikke hvirvler så meget græs op i luften.

Mange robotter er udstyret med en regnsensor, som bevirker at maskinen selv finder tilbage til ladestationen når det begynder at regne. Dette er en stor fordel da forsikringen typisk ikke dækker skader der opstår som tilfælde af regnvejr.

Prismæssigt er robotplæneklippere relativt dyre sammenlignet med andre typer plæneklippere. De seneste år er priserne dog faldet til et niveau hvor de fleste kan være med, og i dag kan du sagtens få en god robotplæneklipper for 3.000-5000 kr.

Læs også: Tyveri af robotplæneklipper: Sådan undgår du at den bliver stjålet

Benzindrevne plæneklippere

En benzindrevet plæneklipper har en stor klippebredde, hvilket betyder at den sparer dig for en del arbejdsgange sammenlignet med andre plæneklippere. Ulempen er dog at den larmer meget, hvilket både kan være generende for dig og dine naboer. En benzindrevet plæneklipper kræver også en del vedligeholdelse – det er bl.a. nødvendigt at skifte olie og luftfilter med jævne mellemrum.

Benzinklipperen er god til den mellemstore græsplæne, hvor der er behov for stor rækkevidde og en kraftig motor der kan klare de fleste udfordringer.

Du kan få en plæneklipper med benzin for blot et par tusinde kroner, men de fås også til priser der er væsentlig højere. Sammenlignet med el- og batteridrevne plæneklippere er benzinklipperen dyrere. Prisen afhænger dog meget af hvilken slags du vælger.

Læs også: Gør græsplænen forårsklar

benzindrevet plæneklipper

En bezindrevet plæneklipper har en høj ydeevne og kan bruges til langt de fleste græsplæner.

Eldrevne plæneklippere

Den eldrevne plæneklipper er nem at håndtere og sætte væk idet den ikke fylder eller vejer særlig meget. Til gengæld kræver den at du har adgang til en strømforysning – enten indendørs eller udendørs. Det betyder altså at rækkevidden er begrænset til ledningens længde, hvorfor vi ikke anbefaler den eldrevne plæneklipper til den store græsplæne.

Et andet problem er at man risikerer at klippe ledningen over, hvilket kan være meget frustrerende når man står midt i græsklipningen og gerne vil være færdig. Kommer du til at klippe ledningen over, skal du undgå at røre de afskårne ender, som kan give stød hvis strømmen ved en fejl ikke slår fra.

Som nævnt hører den eldrevne plæneklipper til i den billige ende af prisskalaen. Ja, faktisk kan du få en for under 1.000 kr. De fleste koster dog en smule mere.

Læs også: Gør græsplænen klar til vinter

Batteridrevne plæneklippere

I modsætning til en eldrevet plæneklipper kræver en plæneklipper med batteri ikke at du har adgang til en strømforsyning. Det vil altså sige at du får en meget større rækkevidde og mere bevægelsesfrihed. Desuden er den batteridrevne plæneklipper nem at vedligeholde da du hverken skal skifte olie eller benzin.

Til gengæld er den en smule tungere end elklipperen og koster typisk også mere. Vi anbefaler den batteridrevne plæneklipper til den mindre eller mellemstore græsplæne.

Hvad koster en batteridrevet plæneklipper? Du kan få en akkuplæneklipper for omkring 1.500 kr., men der findes også modeller som er over fire gange så dyre, så prisen svinger meget. Husk at der også er udgifter forbundet med at oplade batteriet.

Havetraktorer

Har du en stor græsplæne, kan det være en god ide at købe en havetraktor frem for en almindelig græsslåmaskine, så du ikke skal bruge en hel dag på at klippe græsset. En havetraktor har også den fordel at den kan bruges til andre opgaver som fx snerydning, gødning af græsplænen og transport af affald. Dette kræver blot at du tilkobler det rigtige udstyr.  

Ligesom robotplæneklipperen er havetraktoren god til personer der har svært ved at bruge en almindelig plæneklipper. Havetraktoren skåner nemlig ryggen og kræver hverken at du udfører skubbe- eller trækkebevægelser.

Hvad pris angår, koster en havetraktor mere end andre typer af plæneklippere. Der er dog stor forskel på prisen, og det er ikke ualmindeligt at en havetraktor koster 20.000 kr. eller mere.

Du kan se vores havetraktorer her

ryobi havetraktor

En havetraktor er velegnet til den store græsplæne. Her er ses en havetraktor fra den japanske producent Ryobi.

Håndskubbere

En håndskubber er god til den mindre græsplæne, hvor behovet for græsklipning ikke er så stort. Fordelen ved at bruge en håndskubber er at du får et pænt klipperesultat idet græsset klippes på samme måde som med en saks. Du slipper også for at påfylde benzin eller olie, og da håndskubberen er forholdsvis lille og ikke, er den nem at fragte, hvilket er rart når du fx skal have den med ud i sommerhuset eller kolonihaven.

Håndskubberen egner sig dog ikke godt til langt græs, hvorfor den er bedst at bruge hvis du klipper plænen minimum en gang om ugen.

Det er også værd at nævne at en håndskubber ikke er selvkørende. Det betyder selvfølgelig at den giver god motion, men også at den kan være svær at bruge hvis du har en græsplæne med kuperet terræn.  

Hvad med prisen? En håndskubber kan fås for omkring 1.000 kr., hvilket betyder at den ligger i den billige ende af prisskalaen sammenlignet med andre plæneklippere.

Læs også: Sådan får du en flot og velplejet græsplæne

Skal plæneklipperen være selvkørende?

Har du en stor græsplæne med mange skråninger, kan en selvkørende plæneklipper gøre græsslåningen meget lettere og spare dig for en masse kræfter. En selvkørende plæneklipper kræver dog en del vedligeholdelse, og prisen kan hurtigt kravle op på 5.000-6.000 kr.

Derfor skal du overveje om det er en funktion du reelt har behov for. En god tommelfingerregel er at hvis græsplænen er over 600 m2, kan det godt betale sig at vælge en selvkørende plæneklipper. Hvis du derimod har en lille græsplæne med mange små kroge og passager, vil en selvkørende plæneklipper virke irriterende fordi du ofte skal vende den og skifte retning.

Håndtering af det afklippede græs

Inden du farer ud og køber en plæneklipper, er det en god ide at tage stilling til hvordan det afklippede græs skal håndteres. Her er der groft sagt tre muligheder:

Opsamlingsboks

Mange plæneklippere er i dag udstyret med en opsamlingsboks, hvori det afklippede græs samles. Med en opsamlingsboks slipper du for at rive græsset sammen efter at du har slået plænen. Har du en stor græsplæne, er det en god ide at vælge en plæneklipper med en stor opsamlingsboks, så du ikke skal tømme den flere gange.  

Bioklip

Med bioklip findeles det afklippede græs og fordeles jævnt over græsplænen, hvor det giver næring til jordbunden, modvirker ukrudt og beskytter plænen mod vind og vejr. Bioklip fungerer bedst til græsplæner der klippes ofte, eller som består af langsomtvoksende græssorter. Hvis græsset bliver for langt, kan det afklippede græs nemlig gøre mere skade end gavn.

Sideudkast

Nogle plæneklippere fås med sideudkast – det vil sige at det afklippede græs kastes ud til siden og lægger sig i lange baner på plænen, så det er nemt at rive sammen efterfølgende. Sideudkast fungerer bedst til græsplæner der ikke klippes så ofte, eller hvor græsset vokser hurtigt, men kan i princippet bruges til alle typer græsplæner.

Nogle plæneklippere kommer med både sideudkast, opsamling og bioklip. Et godt eksempel er Texas XM 512TR/W, der også har den fordel at den er selvkørende.

Du kan se alle vores plæneklippere her