Hvilken parasol skal du vælge?

Parasoller fås i et hav af størrelser, former og typer. De fås med tilt, justerbar højde, håndsving og meget mere. Hvad skal du vælge? Og hvad skal du undgå? Vi giver dig vores bedste råd og guider dig igennem junglen af parasoller.  

hvid parasol

Størrelse, udformning, farve og antal arme er noget af det du skal lægge mærke til når du køber en parasol.

Formålet med en parasol

En parasol skal først og fremmest skærme af for solen, så du kan sidde i skygge og undgå at blive solbrændt. Ikke alle parasoller giver dog den samme beskyttelse, men en god tommelfingerregel er at jo tætte stoffet er vævet, des sværere vil solens stråler også have ved at trænge igennem.

Har du havemøbler af træ, kan en parasol forhindre at de tørrer ud og slår revner. For at undgå at træet nedbrydes af vind og vejr, anbefaler vi som udgangspunkt at du overfladebehandler møblerne 1-2 gange om året med træolie.

Læs også: Maling af havemøbler – sådan gør du

Hvilke typer parasoller findes der?

Som du sikkert har gættet, er der flere slags parasoller på markedet. Inden du beslutter dig for hvilken du vil købe, er det en god ide at lære de forskellige typer at kende, så du får en der matcher dine behov.

•    Hængeparasol – kan dække et stort område og placeres et godt stykke fra havebordet og stadig skærme af for solen. En hængeparasol er dog også meget tung og derfor svær at flytte rundt på.

•    Markedsparasol – en almindelig parasol som enten kan monteres i en parasolfod eller i havebordet hvis der er et hul til dette. Nem at flytte rundt på da den ikke vejer så meget.  

•    Markise – monteres på huset og optager derfor ikke plads på terrassen. Kan rulles ind når den ikke er i brug, men er væsentlig dyrere end en parasol og kan ikke flyttes efter solens placering på himlen. Du kan se vores udvalg af markiser her.

•    Solsejl – spændes ud mellem huset og et træ eller en stolpe. Optager ikke plads på terrassen, men vær opmærksom på om kvaliteten er i orden. Vi anbefaler at du vælger et solsejl der kan strammes helt ud uden at gå i stykker, og monterer det med en hældning på minimum 25 grader.

markedsparasol hvid

Her ses et eksempel på en markedsparasol.

Sørg for at vælge den rigtige størrelse  

Når du skal købe en parasol, er størrelsen en af de vigtigste parametre at have med i dine overvejelser. Parasollen skal være stor nok til at skærme af for solen, men den skal også kunne være på terrassen.
Har du en stor terrasse, som er opdelt i flere rum – fx med både grillområde, spiseplads og loungeområde – er det en god ide at købe to separate parasoller da selv en stor hængeparasol ikke vil kunne afskærme tilstrækkeligt. Til den mindre eller mellemstore terrasse vil en enkelt parasol normalt være passende.

Det er værd at nævne at parasollens størrelse også har betydning for hvor nem den er at flytte rundt på. En lille parasol giver fleksibilitet i indretningen, hvilket er praktisk hvis du bruger mange timer på terrassen hver dag, og parasollen ikke er udstyret med vippefunktion eller justerbarhøjde, hvorimod en stor parasol fungerer bedst hvis den kan stå det samme sted hele sæsonen.

I vores sortiment finder du parasoller i en række standardstørrelser, hvoraf 3x3 meter passer godt til den mellemstore terrasse på 20-30 m2, mens vores 3,5x3,5 meter hængeparasoller egner sig bedre til den lidt større terrasse.

Læs også: Hvilken parasolfod skal du vælge?

stor parasol

Parasoller fås i størrelser der passer til både mindre altaner og store terrasser.

Overvej en parasol med vippefunktion

En parasol med vippefunktion er velegnet til de lune sommeraftener, hvor solen står lavt på himlen. Når du vælger en parasol der kan vippes, kan du nemlig skærme af fra alle vinkler, og behøver derfor ikke at bekymre dig om hvor solen kommer fra. Dette gør også parasollen velegnet til mindre terrasser hvor du ikke har så meget plads, men alligevel ønsker at sidde i skygge.

Det eneste du skal være opmærksom på, er at parasollen kan vælte hvis der er kraftig blæst da den er mere sårbar overfor vindstød end en almindelig parasol. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt at du kun bruger den når vindforholdene tillader det.

Tænk over farvevalget

Valget af farver har ikke kun betydning for hvordan parasollen ser ud, men også hvor stor en del af solens stråler der absorberes. Mørke farver absorberer fx en større del af solens stråler end lyse farver, og derfor kan en sort parasol være varm at sidde under om sommeren, især midt på dagen hvor solen står højt på himlen. Lyse farver reflekterer derimod strålerne, og en hvid parasol kan derfor være mere behagelig at opholde sig under når det er varmt. I vores sortiment finder du parasoller i flere forskellige farver.  

Udformning

Som du måske kan regne ud, fås parasoller i mange former. De mest almindelige inkluderer:

•    Firkantet
•    Rund
•    Rektangulær
•    Sekskantet
•    Halv

Hvilken skal du vælge? Det er der ikke noget entydigt svar på da det primært er et spørgsmål om hvad der falder i din smag. Hvis du vil placere flere parasoller ved siden af hinanden, er det dog en fordel at vælge firkantede parasoller da de dermed vil dække det størst mulige areal uden at der er et stort mellemrum imellem.

Skal parasollen stå op ad en mur, anbefaler vi at du vælger en halv parasol – på den måde kan du nemlig vende den lige side ind mod væggen og udnytte pladsen optimalt. En halv parasol er også god til altanen, hvor det normalt kan være svært at klemme en almindelig parasol ind.

Vær opmærksom på antallet af arme/wires

Når parasollen er slået op, er det armene som er med til at holde parasoldugen oppe. Jo flere arme der er, des mindre belastning vil den enkelte arm udsættes for. Alt andet lige vil en parasol med seks arme derfor nemmere kollapse end en parasol med otte arme. Ja, den er også billigere, men hvis den allerede skal udskiftes efter et år fordi den bliver revet i stykker af vinden, kan det i sidste ende vise sig at være billigere at vælge en lidt dyrere model.

parasolarme

Antallet af arme har betydning for hvor robust parasollen er overfor vind og vejr.

Hvordan åbnes/lukkes parasollen?

Inden du køber en parasol, er det vigtigt at tage stilling til hvordn den skal kunne åbnes og lukkes.

•   Skubbemekanisme – her åbner du parasollen ved at skubbe den op. Når den er åbnet, vil du høre et klik. For at lukke den igen, trykker du på en knap og trækker den ned ligesom en paraply. Fordi denne konstruktion er simpel, er der også minimal risiko for at den går i stykker.

•    Håndsving – parasollen åbnes ved at dreje håndtaget den ene vej, og lukkes igen ved at dreje det den anden vej. Det lyder umiddelbart som en smart løsning, men da der løber snore inde i parasolstangen, som strammes ud når parasollen åbnes, er der også risiko for at lukkemekanismen går i stykker, og når skaden først er sket, kan den være svær at reparere.

Husk at købe den rigtige parasolfod

Uanset hvilken parasol du vælger, er det vigtigt at købe en parasolfod som passer. Først og fremmest skal du sikre dig at parasolfoden har den rigtige vægt i forhold til parasollens størrelse. Generelt kan man sige at jo større parasollen er, des tungere skal parasolfoden også være. Køber du en hængeparasol, vil der normalt medfølge en parasolfod, men det kan være nødvendigt at bruge sandsække for at undgå at parasollen vælter når det blæser.

Det er værd at huske på at en tung parasolfod kan være svær at flytte rundt på, hvilket kan blive et problem når vinteren melder sin ankomst, og havemøblerne skal tages ind. Derfor kan det være en god ide at vælge en parasolfod med hjul eller bruge sandsække til at holde parasollen på plads.

Læs også: Hvordan undgår du at parasollen vælter i blæsvejr?

Stof/materiale

Hvis du ønsker at være beskyttet mod solens uv-stråler når du sidder under parasollen, skal du sørge for at stoffet er uv-beskyttende. En god huskeregel er at jo tykkere stoffet er, des bedre vil det også blokere uv-stråler. Derudover er der nogle materialer som strålerne har sværere ved at trænge igennem end andre. Polyester fungerer fx som et effektivt værn mod solen, da det er tætvævet.

Et andet tip er at vælge en parasoldug der er gennemfarvet, så du undgår at farven falmer. En gennemfarvet parasoldug er ganske vidst dyrere end en der kun er overfladefarvet, men kvaliteten er også mærkbart bedre, og du vil kunne glæde dig over at farven holder år efter år.

Du kan se vores udvalg af parasoller her