Hvilke gardiner skal du vælge?

Gardiner udgør et vigtigt element i indretningen og bidrager både til en bedre akustik og et bedre indeklima. Læs hvad du skal være opmærksom på når du skal vælge gardiner til hjemmet, og få gode tips til valg af farver.  

hvide gardiner

Gardiner fås i mange udgaver. Her ses de klassiske stofgardiner, der giver rummet et elegant og stilfuldt præg.

Overvej lamelgardiner til store vinduespartier

Lamelgardiner fungerer bedst til store, åbne vinduespartier, men kan i praksis bruges i alle slags vinduer. Lamelgardiner passer også godt ind i den moderne bolig da de giver et elegant og stilfuldt udtryk.
En fordel ved lamelgardiner er at du nemt kan regulere lysindfaldet ved at dreje lamellerne til siden, så der kun lukkes den mængde lys ind i rummet som du ønsker – ligesom det kendes fra persienner.

Gardinerne er også nemme at rengøre og skal blot vaskes med varmt vand og sæbe eller tørres af med en blød børste. Da lamellerne er lodrette, lægger støvet sig ikke på overfladen, hvorfor gardinerne kræver minimal rengøring og bidrager til et godt og allergivenligt indeklima.

Plisségardiner giver masser af fleksibilitet

up and down plissegardiner

Mange plissegardiner kan flyttes længere op eller ned i vinduet, men de fås også med snoretræk.

Med plisségardiner får du en fleksibel gardinløsning, som kan anvendes i rum med både små og store vinduer. Gardinerne er diskrete og derfor gode til rum hvor man ønsker at fremhæve vinduerne og udnytte vinduespladsen optimalt.

Til forskel fra rullegardiner reguleres lysindfaldet ved at flytte gardinet længere op eller ned i vinduet. På den måde kan du selv bestemme hvilken del af vinduet der skal skærmes af. Dette kan fx være en fordel hvis du har et kontor hvor du sidder med ryggen til vinduet, og gerne vil skærme af for nysgerrige blikke samtidig med at der lukkes tilstrækkeligt med lys ind til at du kan se hvad du laver.

Da gardinerne fås uden snoretræk, er de velegnede til børneværelser og andre rum hvor børn opholder sig. Plisségardiner fås med både mørkelægning og solafskærmning og fungerer derfor godt til soverum.

Med rullegardiner kan du mørkelægge rummet

Også rullegardiner er velegnede til rum hvor man ønsker at lukke så meget lys ude som muligt. Gardinerne er desuden nemme at sætte op og kan let rengøres med en fugtig klud. Du kan få rullegardiner i et stort udvalg af farver og mønstre, hvorfor der er gode muligheder for at finde et design der matcher den øvrige indretningsstil.

Rullegardiner leveres typisk med snoretræk, men nogle producenter tilbyder også gardiner med fjedretræk eller el-betjening. Her skal du dog være opmærksom på om der skal trækkes ledninger eller om gardinerne kommer med en batteridrevet motor.

Overvej persienner hvis du ønsker fuld kontrol over lysindfaldet

hvide persienner

Med persienner kan du lukke lige den mængde lys ind i rummet som du ønsker.

Med persienner kan du nemt regulere lysindfaldet. Du kan fx skærme helt af for solen eller kun lukke en lille mængde lys ind ved at rotere lamellerne den ene vej.

Den primære ulempe ved persienner er at skidt og støv hurtigt lægger sig på lamellerne. Rengøringen kan dog nemt klares med en støvsuger og et blødt mundstykke, men du kan også bruge en såkaldt persiennebørste, der er lavt specielt til rengøring af persienner.

Det er værd at nævne at persienner fås med lameller i både træ og aluminium. Fordelen ved trælameller er at de er robuste og giver et varmt og eksklusivt udtryk. Lameller i aluminium virker derimod lette og elegante og er også nemmere at vaske da du blot kan tørre dem over med en fugtig klud.

Hvad med valg af farver?

grønne stofgardiner

I rum med hvide vægge er det en god ide at lade gardinerne bidrage med farverne. Her har man valgt at bruge en grøn nuance, som også går igen i den øvrige del af interiøret.

Gardiner fås i mange farver, og det er derfor en god ide at gøre dig nogle tanker om hvad der passer bedst ind i den eksisterende boligstil. Der er ikke noget entydigt svar på hvilke farver du skal vælge, men et godt tip er at lade en farve fra væggene gå igen i gardiner og andet interiør – på den måde skabes nemlig en rød tråd i indretningen.

Hvis vægge og lofter er malet i lyse nuancer, er det en god ide at lade gardinerne bidrage med farverne. På den måde skabes et harmonisk udtryk, hvor gardinerne virkelig kommer til sin ret. Her er det igen en fordel at vælge en farve som allerede bruges i den øvrige indretning, så rummet ikke kommer til at virke for kaotisk.

Du kan se hele vores udvalg af gardiner her