Når der skal flyttes vand fra et sted til et andet, kan en dykpumpe eller trykpumpe være til stor gavn. Flere af vores dykpumper er udstyret med en svømmeafbryder som automatisk tænder og slukker for apparatet efter behov. I sortimentet finder du også husvandværk til genbrug af vand.
Et husvandværk gør det muligt at udnytte regnvand eller vand fra en brønd på en nem og effektiv måde. På den måde genbruges vandet på en miljøvenlig måde.
Hvordan gemmer jeg mit husvandværk i haven?
Placér dit husvandværk i et hjørne eller inde i busk i din have hvis du ikke ønsker at have det fremme. Derudover kan du altid vælge at stille noget foran, såsom en dekorativ væg eller lignende.
Hvilke typer pumper findes der?
Der findes rigtig mange forskellige pumper - også hos DavidsenShop. Pumperne pumper ved forskellig styrke, en forskellig mængde vand og har mange andre forskelligheder.
Hvor ofte skal en poolpumpe køre?
Cirkulationspumpen i din pool skal som regel køre 8 timer om dagen. Dette gælder også hvis poolen ikke er blevet brugt.
Hvilken pumpe skal man vælge til havevanding?
Valg af pumpe afhænger af størrelsen på haven og hvor stort et areal der skal vandes. Har du en stor have, skal du bruge en pumpe med et højt tryk, og omvendt kan du nøjes med et lavere tryk hvis din have er lille.
Husvandværk
Med et husvandværk kan du genbruge vand fra regnvandstønder, udendørscisterner og brønde og dermed spare penge på vandregningen. Et husvandværk giver dog ikke blot en økonomisk fordel, men er også med til at gavne miljøet.
Ved at genbruge regnvand vil offentlige kloaksystemer nemlig aflastes, så risikoen for oversvømmelser reduceres. Samtidig forøges mængden af grundvand, idet der i stedet bruges regnvand.
Vand fra et husvandværk kan bruges til en bred vifte af formål, herunder:
Havevanding
Toiletskyl
Bilvask
Tøjvask
Der er mange grunde til at bruge regnvand til netop disse opgaver frem for almindeligt postevand. Regnvand indeholder fx mindre kalk. Derfor behøver du ikke at bruge så meget sæbe til fx tøjvask som ved brug af almindeligt postevand.
Derudover skåner vandet vaskemaskinen som derfor kan holde længere. Samtidig undgår du kalkaflejringer i toiletkummen og kalkstriber på bilen.
Anvender du et husvandværk, må vandet IKKE benyttes som drikkevand. Her skal du i stedet bruge almindeligt postevand.
Et husvandværk kan også anvendes til at øge trykket på vandet hvis det i forvejen er lavt. Husvandværket kan nemlig selv registrere når trykket falder og dermed tænde og slukke efter behov.
I vores sortiment finder du husvandværk af høj kvalitet fra bl.a. Gardena og Al-Ko.
Dykpumper
En dykpumpe er velegnet til at fjerne vand efter en oversvømmelse eller et skybrud. Den kan også bruges til at tømme svømmebassiner, regnvandstønder, sivebrønde og meget mere.
Når du skal vælge dykpumpe, er det bl.a. vigtigt at tage hensyn til hvilken slags vand den skal bruges til. De fleste dykpumper kan håndtere lettere snavset vand, men er det fyldt med grus og blade, skal du bruge en dykpumpe til urent vand.
Flere af vores dykpumper kan klare partikler med en størrelse på op til 25 mm. Vi har dog også modeller der kan suge 30 mm store sten og partikler.
Bemærk at mange dykpumper er udstyret med en svømmeafbryder – en anordning som automatisk slår pumpen fra når vandet er fjernet og slår den til når vandet når en bestemt vandstand.
Med en svømmeafbryder undgår du at systemet bliver overbelastet og sikrer at pumpen kører når der er behov for det. Er dykpumpen ikke udstyret med en svømmer, kan den typisk købes separat.
En trykpumpe minder på mange om måder om en dykpumpe, idet den flytter vand fra et sted til et andet. I modsætning til en dykpumpe skaber den dog et tryk på vandet. Det betyder at du fx kan bruge det til at vande haven, spule havemøblerne, rengøre bilen eller vaske drivhuset.
Med en trykpumpe opnår du mange af de samme fordele som ved brug af et husvandværk – du reducerer vandforbruget, sparer penge på vandregningen og skåner miljøet. Har du en regnvandstønde, en brønd eller en dam, bør du derfor overveje at investere i en trykpumpe.
Når du skal vælge den rigtige trykpumpe, kan det være en fordel at vælge en model som er lydsvag, nem at transportere (dvs. har et håndtag) og som er beskyttet mod overbelastning.
Som med en almindelig dykpumpe er det også en god ide at vælge en model der kan bruges til urent vand. I vores sortiment finder du bl.a. trykpumper fra Gardena.
Grundvandspumpe
En grundvandspumpe anvendes ligesom en dykpumpe til at tømme kælderen for vand efter en oversvømmelse og sørger automatisk for at lede vandet ud i en kloak.
Forskellen på en grundvandspumpe og en dykpumpe kan umiddelbart være svær at få øje på. En dykpumpe kan dog sænkes ned i vandet og derfor bruges på større dybder – fx til tømning af brønde, skakter og lignende.