Havemaskiner
Filtrér søgning
Nulstil alle
Type
Nulstil
  • (17)
  • (10)
  • (9)
  • (5)
Brand
Nulstil
  • (41)
Lagerstatus
Nulstil
  • (27)
Vis kun
Nulstil
  • (2)
Pris
Nulstil
79
79
4499
4499
79kr.4499kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 41
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
Side 1 af 2|1 - 36 af 41produkter

Højtryksrenser

En højtryksrenser er velegnet til udendørsrengøring og kan bruges til en bred vifte af opgaver, herunder rengøring af:

• Havemøbler
• Terrasse
• Bil
• Båd
• Hestetrailer
• Cykel
• Brønd

Det er dog ikke alle overflader der egner sig til højtryksspuling. Du bør bl.a. undgå at højtryksrense murværk, pudsede facader, træfacader, gasbeton samt kloaker.

Skal du rengøre terrassen bør du altid anvende en terrassevasker som er et særligt mundstykke der kan tilsluttes højtryksrenseren. En terrassevasker – også kaldet en patio-cleaner – fordeler trykket over et større areal og er derfor mere skånsom mod belægningen.

Terrassevaskeren kan også bruges til rengøring af fliser i indkørsel, langs havestier og meget mere. Disse områder tåler ikke almindelig rengøring med en højtryksrenser.

Læs også: Højtryksrenser – hvad kan den bruges til?

 

Gode råd til valg af højtryksrenser

Udvalget af højtryksrensere er stort og kan som førstegangskøber virke uoverskueligt. Når du skal købe højtryksrenser, bør du primært vælge ud fra hvad du har behov for.

Har du blot brug for lejlighedsvis rengøring af havemøbler og terrasse, vil en højtryksrenser med et tryk på omkring 100 bar i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.

Står du overfor større og mere krævende rengøringsopgaver – fx rengøring af båd eller swimmingpool - bør du i stedet vælge en model med et højere tryk.

Det kan samtidig være en god ide at vælge en model der er forholdsvis let og kompakt, så du nemt kan flytte rundt på den uden at skulle bruge for mange kræfter.

Nogle højtryksrensere er også udstyret med en kørevogn som gør maskinen nemmere at transportere. Det kan især være en fordel hvis du skal rengøre større overflader og derfor har brug for at bevæge dig mere omkring.

Her kan det også være en fordel at vælge en højtryksrenser med en lang slange, så du kan nå alle de områder der skal rengøres. De fleste højtryksrensere har en slange på minimum 5 meter. På de større modeller vil den dog typisk være 10-15 meter lang eller mere.

Læs også: Det skal du være opmærksom på når du køber højtryksrenser

 

Nilfisk højtryksrenser

Hos Davidsen finder du et stort udvalg af Nilfisk højtryksrensere. Nilfisk er kendt for sin gode kvalitet og kan tilbyde en bred vifte af højtryksrensere til ethvert behov.

Nilfisk har opdelt sine højtryksrensere i tre kategorier som gør det nemt at finde en model der passer til dine behov:

1. Compact
2. Excellent
3. Pro

I den første kategori finder du højtryksrensere til hobbybrug. Modellerne i denne gruppe er velegnede til almindelige dagligdagsopgaver som fx rengøring af havemøbler og fliser.

Excellent modellerne er kraftigere og yder alle et tryk på minimum 140 bar. Disse højtryksrensere passer derfor fint til store og regelmæssige rengøringsopgaver. Mange af modellerne i denne kategori har også en ekstra lang slange og PowerGrip funktion, der gør det muligt at regulere trykket direkte fra betjeningshåndtaget.

Pro modellerne egner sig perfekt til semi-professionelt brug og kan fx anvendes til rengøring af båd eller hestetrailer. Modellerne i denne kategori har alle et tryk på 150 bar eller mere.

Alle Nilfisk højtryksrensere kommer med det smarte Click&Clean system der gør det muligt at tilkoble diverse tilbehør med et enkelt klik. Flere af modellerne inkluderer også opbevaringsplads til dyser, sprøjtepistol, m.m., så du altid har disse ting ved hånden.

 

Nilfisk højtryksrenser tilbehør

Med en Nilfisk højtryksrenser har du mulighed for at tilkoble en bred vifte af tilbehør, herunder:

• Terrassevasker
• Undervognsvasker
• Kloakrenser
• Vaskebørste
• Vandsugesæt

Ved at udvide højtryksrenseren med diverse ekstraudstyr kan du bruge den til opgaver som normalt ikke ville kunne klares med en højtryksrenser – fx rengøring af terrasse eller kloaker.

Bemærk at nogle Nilfisk højtryksrensere leveres med en standard tilbehørspakke, mens andre kommer uden tilbehør.

 

Korrekt brug af højtryksrenser

Som med andre havemaskiner er det vigtigt at benytte højtryksrenseren på den rigtige måde. Anvendes den forkert, risikerer du at beskadige den belægning der rengøres eller gøre skade på dig selv.

Skal du rengøre en terrasse, er det vigtigt at rydde op inden du går i gang. Skrøbelige genstande som fx potteplanter kan gå i stykker hvis de udsættes for et højt tryk.

Det er også en god ide at iføre dig sikkerhedssko – selv hvis det er varmt udenfor – så du undgår eventuelle blå mærker. Overvej også at bruge et par sikkerhedsbriller.

Inden du tænder for apparatet, bør du holde slangen i en afstand på omkring 50 cm fra overfladen. Når du har tændt maskinen, kan du reducere afstanden – dog børe den aldrig være mindre end 30 cm.

Det bedste resultat opnås ved at holde slangen i en vinkel på cirka 45 grader. Det kan også være en fordel at skubbe skidtet i en bestemt retning, så det samles et sted. På den måde bliver den efterfølgende rengøring nemmere.

 

Højtryksrenser tilbud

Hos Davidsen kan du ofte finde højtryksrensere på tilbud – nogle gange med mulighed for at spare flere tusinde kroner i forhold til normalprisen.

Vores sortiment inkluderer billige Nilfisk højtryksrensere fra både Compact og Excellent kategorierne. Så uanset om du står overfor større eller mindre rengøringsopgaver, har vi en løsning der passer.