Havecenter
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (38)
  • (26)
  • (6)
  • (3)
  • (1)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
Vis alle
Farve
Nulstil
  • (37)
  • (17)
  • (16)
  • (3)
  • (1)
  • (1)
Brand
Nulstil
  • (72)
  • (2)
Lagerstatus
Nulstil
  • (7)
Vis kun
Nulstil
  • (4)
  • (2)
Pris
Nulstil
39
39
4078
4078
39kr.4078kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 89
Visning:
Sortér:
Anbefalet
Side 1 af 3|1 - 36 af 89produkter

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad planter man i højbede/plantekasser?

    Du kan plante massevis af forskellige planter, urter og grønt i din plantekasse/højbed. Det er kun fantasien som sætter grænser.

  2. Hvordan anlægger man et højbed/plantekasse?

    Lav en plan for hvor højbedene/plantekasserne skal placeres i din have og find et sted hvor vejrforholdene passer til din ønskede plante. Derefter skal du klargøre jorden og fylde den i bedene, og så er du klar til at komme i gang.

  3. Hvor meget jord skal der i et højbed/plantekasse?

    Det afhænger af størrelsen på dit bed/plantekasse. Der findes flere forskellige regnestykker som kan hjælpe dig med at finde ud af hvor meget jord du skal bruge til netop dit projekt.

  4. Hvilken type træ laver man højbede/plantekasser af?

    Træsorten varierer fra produkt til produkt. Hos Davidsenshop har vi plantekasser/højbede i bl.a. lærketræ og komposit.

  5. Hvordan undgår man dræbersnegle i et højbed/plantekasse?

    For at undgå snegle kan man opsætte et såkaldt sneglehegn, som forhindrer sneglene i at kravle over og ned i bedet.

Hvad er et højbed?


Et højbed er et bed som er hævet over jorden med en ramme af træ, komposit eller metal. 


Med et højbed kan du dyrke stort set alle former for krydderurter, frugter, blomster, stauder og grøntsager – herunder: 


• Gulerødder

• Løg

• Kål 

• Kartofler

• Porrer

• Tomater

• Græs


Inden du køber et højbed, er det en god ide at gøre dig nogle tanker om hvilken slags planter du vil dyrke. Der kan nemlig være stor forskel på hvilken jord de forskellige afgrøder kræver. 


Ved at lægge en plan fra starten får du ikke blot et overblik over hvad du skal bruge, men sikrer også at du bestiller de rigtige ting, så planterne får de bedste vækstbetingelser. 


Vil du prøve kræfter med højbede i haven, kan du enten lave det selv eller købe et færdigt højbed online eller i et af vores byggemarkeder. 


Hvorfor dyrke planter i et højbed?


Det er der flere grunde til:


  1. Du kan dyrke grøntsager, blomster og krydderurter tidligere på sæsonen end du ellers ville kunne fordi jorden bliver varmere når den løftes op fra overfladen.
  2. Der vokser mindre ukrudt i et højbed end i et almindeligt havebed. Både skvadderkål, senegræs og snerle har nemlig svært ved at finde vej til jorden i et højbed. 
  3. Du skåner ryg og knæ fordi du får en bedre arbejdsstilling når du skal luge ud eller høste bær, frugter og grøntsager
  4. Du kan dyrke blomster og planter på altanen. 


Hvilket højbed skal du vælge?


Det kommer an på hvilke planter du vil dyrke. Nogle planter trives bedst tæt på jordoverfladen, mens andre trives bedst i højden. 


En god huskeregel er at lave højbede er bedst til større grøntsager, mens høje højbede fungerer bedre til krydderurter og salater. 


Når du skal vælge højbede til haven, er det også en god ide at gøre dig nogle tanker om hvilket materiale det skal være lavet af. 


Højbede fås i mange forskellige materialer. De mest almindelige er: 


  • Træ
  • Komposit 
  • Jern
  • Plastik


Højbede af træ


Træ har den fordel at det egner sig til alle slags afgrøder, herunder grøntsager, blomster og krydderurter.


Du skal dog være opmærksom på at trykimprægneret træ ikke må bruges til spiselige planter da det indeholder kemiske stoffer, som kan have sundhedsskadelige konsekvenser. 


Højbede af komposit


I stedet for træ kan du vælge en højbedsramme i komposit. Komposit består af genbrugsplast og træ, som holdes sammen af et bindemiddel.


Fordelen ved komposit er at det har en lang levetid og stort set ikke kræver nogen vedligeholdelse. 


Derudover er det modstandsdygtigt overfor træspisende insekter og indeholder ingen giftstoffer. 


Højbede af jern


Du kan også få højbede af jern. Jern giver et flot æstetisk udtryk, og overfladen kan være enten blank, skinnende eller rusten. 


Vælger du et højbed med en blank overflade, bør du sikre dig at det er varmegalvaniseret, så det flotte udtryk bevares. 


Højbede af plastik


Hvis du ønsker en højbedsramme som er nem at rengøre, er plastik et fornuftigt valg, men du skal være opmærksom på hvilken slags plast der er anvendt, så du undgår skadelige stoffer. 


Uanset hvilket materiale højbedsrammen er lavet af, skal du sikre dig at der er dræningshuller i bunden, så overskydende vand kan løbe væk. 


Har du mod på det, kan du også bygge dit eget højbed. Vælger du et højbed fra Plus, kan du bygge videre på det ved at tilføje eller fjerne moduler. 


Hvilken jord skal du bruge til dit højbed?


Det er vigtigt at du vælger en jord som er porøs og næringsrig, så planerne kan vokse sig store og frodige. 


Du kan lave din egen højbedsmuld ved at blande almindelig havemuld med kompost, men gider du ikke bruge tid på at blande din egen muld, kan du købe en færdigblandet højbedsmuld, som er klar til brug med det samme. 


Højbedsmuld er lavet specielt til brug i højbede og indeholder den optimale sammensætning af muld, kompost og gødning. 


En anden fordel er at højbedsmuld har den rigtige struktur, så planterne får de optimale vækstbetingelser. 


For at sikre at planterne trives bedst muligt, bør jordens pH-værdi være imellem 6,8 og 7,5.


Ligger den uden for dette interval, kan det påvirke mikrolivet i jorden og dermed de næringsstoffer som er tilgængelige for planterne. 


Hvordan måler du jordens pH-værdi?


Det kan du enten gøre med indikatorpapir eller et elektronisk måleapparat kaldet et pH-meter. Et pH-meter er dyrere, men giver også et mere præcist måleresultat. 


Hvor meget jord skal du købe?


Det kan du finde ud af ved at gange højde, bredde og længde på højbedet.


Har du et højbed med målene 140 cm x 140 cm x 36 cm, kommer regnestykket altså til at se således ud: 


1,4 m x 1,4 m x 0,36 m = 0,7056 m3


Da 1 m3 højbedsmuld vejer 1000 kg, skal du altså i dette tilfælde købe 1 BigBag med 1000 kg højbedsmuld. 


Har du overskydende jord, kan du bruge det til de andre bede i haven. Du kan også aflevere det på den lokale genbrugsplads. 


Vær opmærksom på at jorden i bedet synker over tid. Derfor er det en god ide at købe lidt mere jord end du egentlig skal bruge. 


En god tommelfingerregel er at lægge 20 % til højbedets rumfang. I eksemplet ovenfor skal du altså bruge 0,8467 m3 jord. Køber du 1 BigBag, vil du altså stadig have lidt jord til overs.


Hvad koster et højbed?


Det er svært at svare på da prisen svinger utrolig meget. Du kan købe et højbed for omkring 500 kr., mens de dyreste koster adskillige tusinde kroner. 


Prisen afhænger bl.a. af hvor stort højbedet er, og hvilket materiale det er lavet af. 


Er du usikker på om et højbed er noget for dig, kan du starte med at købe et lille højbed og så bygge på med flere moduler senere hvis du ønsker det. 


Vil du spare penge, kan du bygge dit eget højbed med pallerammer. En palleramme er lavet af træ og koster en brøkdel af et almindeligt højbed. 


Desuden kan du male pallerammen, så den får de farver du ønsker. 


Vælger du at lave dit eget højbed, skal du være opmærksom på at levetiden kun er 1-2 år. Til sammenligning holder et højbed i egetræ 25+ år, mens et højbed i lærketræ holder i 12-15 år. 


Pallerammer kan også bruges som kompostholdere. 


Hvordan laver du dit eget højbed?


Som sagt kan der være en del penge at spare ved at bygge dit eget højbed. Og det behøver faktisk ikke at være så svært. 


Du kan lave højbedet af komposit, træ, jern, galvaniseret stål eller sten. 


Vælger du at lave det af træ, fraråder vi at du bruger trykimprægneret træ da det er behandlet med et imprægneringsmiddel. 


Det er også en god ide at bygge højbedet med stolper i hjørnerne (og eventuelt i midten hvis højbedet er langt). 


Hvor stor skal højbedet være?


Det er der ikke noget facit for. Du kan i princippet bygge det ligeså langt som du vil, men vi anbefaler at du ikke laver det for bredt. Hvis det er meget bredt, bliver det nemlig svært at nå ind til midten af højbedet (fx når du skal luge ud eller sætte nye planter).


Hvor skal du placere højbedet?


For at give planterne de bedste vækstbetingelser skal længderetningen af højbedet være nord-syd. Desuden skal du sørge for at der ikke er træer eller buske som skygger for solen. 


Køb dit nye højbed hos Davidsen


I vores sortiment finder du et stort udvalg af danskproducerede højbede fra Plus, som fokuserer på kvalitet og bæredygtige materialer. 


Højbedene er modulopbyggede, og du kan derfor sammensætte et højbed der passer til dine ønsker. 


Bestil dit højbed online eller til afhentning i en af vores butikker, som du finder i hele landet. 


Vi forhandler også plantekasser. Med plantekasser kan du skabe hyggelige oaser på terrassen, i gårdhaven eller på terrassen. 


Mange plantekasser er udstyret med hjul, så du nemt kan flytte rundt på dem. 


Nogle af vores plantekasser har også espalier. Et espalier er velegnet til at dyrke slyng- og klatreplanter og kan også bruges til at opdele terrassen i rum eller skærme af til naboerne.


Vores plantekasser fås i flere størrelser. Det giver sig selv at jo større plantekassen er, desto flere planter kan du dyrke. Men en stor blomsterkasse fylder også mere.