Udendørs leg
Vis:
36
produkter1 - 28 af 28
Visning:
Sortér:
Alfabetisk

Hockeymål

Hockeymål fås til både inden- og udendørsbrug og danner rammen om mange timers spændende og udfordrende træning.

Når du skal vælge det rigtige hockeymål, bør du bl.a. være opmærksom på hvilket materiale rammen er lavet. Det er vigtigt at den er solid og robust og kan tåle vind og vejr.

Derudover er det en fordel hvis målet kan monteres på både græs, sand og is, så du kan spille hockey året rundt. En del hockeymål kommer med et ankersæt til montering på forskellige underlag.

 

Fodboldmål til haven

Et fodboldmål i haven giver både mulighed for at øve skud og spille med venner og familie. Ligesom hockeymål findes fodbold i mange udgaver.

Inden du køber et fodboldmål, er der en række ting du bør tage stilling til. Det er især vigtigt at overveje hvor stort det skal være. Et stort mål giver mere udfordring for målmanden, men gør det til gengæld nemmere for de øvrige spillere at score mål. Den rigtige størrelse afhænger også af hvor stor haven er. Hvis pladsen er trang, kan det være en fordel at vælge et mindre mål, hvorimod en stor have sagtens kan klare et større mål.

Husk også at tage hensyn til børnenes alder. Et fodboldmål med en størrelse på 180 x 150 cm passer fint til børn op til syv år, mens et fodboldmål med en størrelse på 200 x 180 cm passer bedre til børn op til elleve år. Der er dog ikke nogen faste regler for hvor stort et fodboldmål skal være, og du kan derfor sagtens vælge et mål ligger udenfor disse anbefalinger.

Udover størrelsen bør du også være opmærksom på materialet. Mange fodboldmål har en ramme i enten stål/aluminium eller træ.

Et fodboldmål i træ er pænt at se på, men skal samles med skruer og beslag. Det betyder også at det er besværligt at pakke sammen om vinteren. Vælger du et fodboldmål i trykimprægneret træ, kan du dog sagtens lade det stå udenfor året rundt.

Trykimprægneret har en god holdbarhed, men bør løbende vedligeholdes med fx olie eller træbeskyttelse for at beskytte mod vind og vejr.

Fodboldmål i stål eller aluminium kræver derimod ingen vedligeholdelse og kan derfor stå ude i alt slags vejr. Derudover er de stabile og står godt fast. Nogle mål kommer endda med pløkker eller forankringer for ekstra stabilitet.

En del af vores fodboldmål kan foldes sammen, så de optager minimal plads når de opbevares. Foldbare mål kan nemt pakkes sammen og tages med i sommerhus eller på ferie. Typisk vejer de heller ikke særlig meget.

I vores sortiment finder du også fodboldmål med skydedug, så du kan øve præcisionsskud. Skydedugen består af en række felter som bolden skal placeres indenfor.

Vi forhandler fodboldmål fra førende producenter som Exit og Plus.

 

Rebounder

En rebounder er det perfekte supplement til et fodboldmål og fungerer som en effektiv træningspartner. Du kan bruge den til at øve både aflevering, hovedstød og træfsikkerhed.

Når du skal vælge en rebounder, bør du især være opmærksom på størrelsen. En lille rebounder er perfekt til de mindre børn, mens en stor rebounder er velegnet til erfarne fodboldspillere. I vores sortiment finder du bl.a. reboundere i størrelserne 84 x 84 cm (lille), 124 x 124 cm (mellemstor) og 164 x 164 cm (stor).

Bemærk at en rebounder også kan bruges til andre former for boldspil, fx volleyball, håndbold og vandpolo.