Forside
Filtrér søgning
Nulstil alle
Vis alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (484)
Vis kun
Nulstil
  • (19)
Pris
Nulstil
24
24
25499
25499
24kr.25499kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 582
Visning:
Sortér:
Anbefalet
...
Side 1 af 17|1 - 36 af 582produkter

Sæsonens havemaskiner


Havemaskiner bruges året rundt. I foråret er det primære fokus græsplænen, som bør slås første gang i marts og herefter en gang om ugen frem til oktober eller november, hvor den skal have en sidste tur inden vinteren sætter ind.Valget af græsslåmaskine er bl.a. betinget af hvor stort et areal der skal klippes. Til større græsplæner er det en god ide at bruge en havetraktor eller robotplæneklipper, mens mindre græsplæner kan klippes med en almindelig plæneklipper eller håndskubber.


Græs omkring hegn, bede og murværk klippes bedst med en græstrimmer, som nemt kan komme til de steder hvor en plæneklipper har svært ved at nå.


I foråret er det også almindeligt at bruge en vertikalskærer – også kendt som en plænelufter – til at fjerne mos. For at holde mosset nede og sikre en flot og frodig græsplæne året rundt, er det en god ide at bruge vertikalskæren igen i efteråret – gerne i løbet af september hvor jorden endnu er blød. I vores sortiment finder du vertikalskærer med både batteri, el og benzin.


Hvor foråret markerer starten på højsæsonen, er sommeren den tid på året hvor haven typisk kræver mest vedligeholdelse, og her kan en havemaskine lette en stor del af arbejdet og spare dig for en masse tid.


I sommerhalvåret er det naturligvis vigtigt at slå græsset regelmæssigt, men det er også her man vil rengøre terrassemøbler og flisebelægninger med en højtryksrenser og klippe hækken med en hækkeklipper. Hækken klippes bedst i juni og igen i august. Valget af hækkeklipper afhænger bl.a. af hvor tykke grene maskinen skal kunne håndtere. Her skal du kigge på snitstyrken, som typisk angives i millimeter. I vores sortiment finder du hækkeklippere til både små og store hække.


I efteråret vil du som udgangspunkt få brug for en løvsuger eller løvblæser til at fjerne løvfald. Der findes også maskiner, der både kan bruges til at blæse og suge. Skal du fjerne løvfald fra større områder, kan det være en fordel at bruge en fejemaskine.


En fejemaskine kan også bruges til at fjerne sne om vinteren, og har du en havetraktor, vil det typisk være muligt at tilkoble en børste. Til snerydning kan du også bruge en såkaldt sneslynge, som hurtigt og effektivt fjerner sne. Vinteren er desuden sæson for at fælde træer og kløve brænde. Fra oktober til slutningen af februar er der ingen fugleredder i træerne, så dette er et godt tidspunkt at finde motorsaven frem. I vores sortiment finder du kædesave af god kvalitet.


Havemaskiner fra Texas, Bosch og Makita


Som en af landets førende forhandlere af havemaskiner, kan DavidsenShop tilbyde mange anerkendte mærker - bl.a. Texas, der producerer havemaskiner, som kan bruges til at løse alle opgaver i haven. I sortimentet finder du bl.a.:


  • Plæneklippere
  • Havefræsere
  • Fejemaskiner
  • Fliserensere
  • Buskryddere
  • Sneslynger
  • Kantskærer


Texas er især kendt for sine havefræsere og fejemaskiner, men har gennem årene udvidet sortimentet til at omfatte en bred vifte af maskiner der dækker alle behov, og har siden 2006 også satset på fritidsområdet – bl.a. med produktion af scootere og offroadere. 


Når du køber en Texas havemaskine, er du garanteret høj sikkerhed og et ergonomisk design, der skåner ryg og nakke.


I vores sortiment finder du også havemaskiner fra Bosch – som bl.a. tilbyder kædesave, plæneklippere, hækkeklippere, græstrimmere og robotplæneklippere.


Bosch har også udviklet en såkaldt multiklipper, der både kan bruges til klipning af buske og græskanter, hvormed den fjerner behovet for både at skulle have en busksaks og en græskantklipper.


Mange havemaskiner fra Bosch er udstyret med et batteri, så du slipper for at skulle bøvle med forlængerledninger og undgår at skære ledningen over.


Når du køber en Bosch havemaskine, er batteriet kompatibelt med andre maskiner af samme mærke. Af den grund kan det være en fordel af vælge Bosch hvis du i forvejen ejer Bosch-produkter.


Makita er - ligesom Bosch - især kendt for sit elværktøj, men har også udvidet sortimentet til at inkludere havemaskiner. Makita tilbyder bl.a. motorsave, plæneklippere, løvblæsere, hækkeklippere og græstrimmere.


Når du investerer i havemaskiner fra Makita, får du høj kvalitet og ydeevne. Mange af produkterne bruges professionelt og er underlagt de strengeste kvalitetskrav – herunder Makitas egne kvalitetsstandarder.


Foruden ovennævnte produktmærker finder du i vores sortiment også havemaskiner fra bl.a. følgende producenter:


  • Gardena
  • Grouw
  • Stiga
  • Worx
  • Al-Ko
  • Ryobi


Desuden forhandler vi vores eget mærke Elmholm, hvor konkurrencedygtige priser er i højsædet. Derudover finder du i sortimentet en bred vifte af reservedele og tilbehør.


Tips til valg af havemaskine


Når du skal vælge den rigtige havemaskine, er der en række overvejelser, som du bør gøre dig. Det er først og fremmest vigtigt at tage stilling til hvor kraftig maskinen skal være.


Effekten angives i forskellige enheder. De mest almindelige er hk (hestekræfter) og cc (kubikcentimeter).


Du kan bruge nedenstående tabel til omregning mellem hk og cc:


  • 4 hk = 123 cc
  • 5 hk = 179 cc
  • 5,5 til 6 hk = 208 cc
  • 7 til 8 hk = 277 cc
  • 9 hk = 291 cc
  • 9 til 10 hk = 305 cc
  • 11 til 12 hk = 342 cc
  • 13 hk = 357 cc
  • 13 til 15 hk = 420 cc


Foruden ydeevne er det en god ide at overveje om maskinen skal være med el, batteri eller benzin. Med en eldrevet havemaskine får du en stabil drift, men ledningen kan være i vejen, og der er en risiko for at du kommer til at klippe den over.


Dette problem undgås med en akku-maskine, som er ledningsfri og derfor meget praktisk og brugervenlig. Husk dog på at batteriet skal oplades, og en fuld opladning kan tage adskillige timer.


Ønsker du maksimal kraft og ydeevne, bør du overveje en benzindrevet havemaskine. Da motoren kan larme en del, kan det være nødvendigt med høreværn. Høreforeningen anbefaler at bruge høreværn hvis støjniveauet overstiger 85 dB.


I vores sortiment finder du havemaskiner med både el, batteri og benzin.