Haveindretning
Vis:
36
produkter1 - 35 af 35
Visning:
Sortér:
Anbefalet

Havefigurer

Havefigurer kan være med til at puste nyt liv i haven og med fordel kombineres med andre former for havedekoration – fx vandsten, spejlbassiner eller granitbænke.

Havefigurer findes i mange forskellige materialer. De mest almindelige inkluderer:

• Messing• Granit• Beton• Bronze

Havefigurer kan være både sjove, elegante, smukke og søde. Mange figurer har også en symbolsk betydning. Traner betragtes fx som et symbol på evig troskab, mens svaner ses som et symbol på renhed, storhed og stolthed.

Selvom havefigurer ofte bruges udendørs, kan de også anvendes indendørs. Her kan de bidrage til liv og atmosfære og være med til at skabe et unikt og personligt udtryk.

Når du skal vælge de rigtige havefigurer, bør du primært vælge ud fra hvad der falder i din smag. Overvej også gerne hvor store figurerne skal være. Typisk fås de nemlig i flere forskellige størrelser.

I vores sortiment finder du havefigurer udformet som blandt andet dyr og balletpiger. Flere af dem indgår i en serie af figurer i samme stil.

Læs også: Inspiration til indretning af haven

 

Solur

Et solur fungerer ikke blot som et dekorativt element i haven, men har også en praktisk funktion. Siden oldtidens Egypten har soluret været anvendt til at vise tiden ved hjælp af solens vandring over himlen.

Gennem årene er solure blevet mere og mere avancerede. De er dog ikke lige så præcise som mekaniske ure. Typisk vil der være en afvigelse på omkring et halvt minut i forhold til den rigtige tid.

Urets præcision afhænger bl.a. af hvordan det er designet. Skyggeviserens hældning skal nemlig svare til den breddegrad hvor uret anvendes. I Danmark svarer det til en hældning på cirka 56 grader.

Vil du bruge soluret til at vise tiden – og ikke blot som et dekorativt element i haven – er det vigtigt at placere uret rigtigt. Skyggeviserens øverste ende skal pege mod nordstjernen og den nederste ende skal have retning mod jordens sydpol.

Desuden er det vigtigt at placere soluret et sted med sollys – gerne det sted hvor solen skinner flest timer dagligt.

Det er også en god ide at tage hensyn til urets arkitektoniske fremtoning. Placerer du det i et åbent område, kan det virke dominerende. Derfor er det som udgangspunkt bedst at placere det et sted med beplantning, så det falder i ét med omgivelserne og bidrager til et harmonisk og fuldendt udtryk.

Læs også: Soluret - hvor blev et af?

 

Kompasrose

En kompasrose viser de fire verdenshjørner og kan fungere som et flot og dekorativt element i haven. Brug den fx som afslutning i flisebelægninger eller som alternativ til et kloakdæksel.

I vores sortiment finder du kompasroser i flere forskellige størrelser. Alle modeller er fremstillet i granit, og de fire verdenshjørner er angivet med danske betegnelser – nord, syd, øst og vest – frem for engelske betegnelser som det ofte ses.

 

Granitbænke

En granitbænk kan med fordel bruges til at skabe en hyggekrog i haven, hvor du kan slappe af med din yndlingsbog, nyde lyden af fuglene der synger eller blot koble af efter en lang dag.

Granit er hårdt og robust og bidrager til et eksklusivt og elegant udtryk. Det er også nemt at vedligeholde. I modsætning til fx træ, skal det hverken behandles med olie eller træbeskyttelse.

Det kan dog være en god ide at imprægnere overfladen med et egnet imprægneringsmiddel – fx vores granitforsegler - for at beskytte mod skidt, snavs og algevækst.

Da granit kan tåle alt slags vejr, kan du lade bænken stå ude året rundt. Du behøver altså ikke at tage den ind i vinterhalvåret som det fx er tilfældet med de fleste havemøbler.

Vores granitbænke findes i flere forskellige størrelser og former. Vi har således bænke med både lige og buede kanter samt bænke med polerede granitplanker for ekstra god komfort. Se alle løsninger ovenfor.