Havemaskiner
Filtrér søgning
Nulstil alle
Type
Nulstil
  • (17)
  • (14)
  • (9)
  • (7)
  • (3)
  • (3)
  • (1)
  • (1)
Vis alle
Brand
Nulstil
  • (17)
  • (13)
  • (7)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (3)
  • (2)
Vis alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (42)
Pris
Nulstil
59
59
7896
7896
59kr.7896kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 64
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
Side 1 af 2|1 - 36 af 64produkter

Græstrimmer typer

Inden du bestiller en græstrimmer, er tage stilling til hvilke behov den skal kunne opfylde.

Der findes grundlæggende tre forskellige slags græstrimmere – eldrevne græstrimmere, batteridrevne græstrimmere og benzindrevne græstrimmere.

En elektrisk græstrimmer er driftssikker og pålidelig, men fordi der skal trækkes en forlængerledning, kan den være besværlig at bruge, og der er en risiko for at snuble over ledningen eller klippe den over.

Af netop denne grund vælger mange at investere i en akku græstrimmer. Den er nem at bevæge sig rundt med og giver derfor en stor grad af fleksibilitet. Til gengæld er det nødvendigt at oplade batteriet med jævne mellemrum – især hvis du bruger den meget.

Har du meget græs der skal trimmes, kan det være en fordel at vælge en benzindrevet græstrimmer – den har nemlig en høj ydeevne og kan derfor bruges til alle former for bevoksning. Ulempen er dog det høje støjniveau, som ikke blot kan være generende for andre, men også give anledning til høreskader. Derfor anbefales det altid at bruge høreværn ved brug af en græstrimmer med benzinmotor.

Som alternativ til en almindelig græstrimmer kan du overveje at købe en multimaskine. En multimaskine indeholder flere funktioner – fx græstrimmer, kædesav og hækkeklipper – og kan derfor spare dig for en masse plads i redskabsskuret. Hvis maskinen går i stykker og skal sendes til reparation, må du dog undvære alle funktioner.

 

Valg af kantklipper

Når du skal vælge den rigtige kantklipper, er der mange ting at tage stilling til. De vigtigste inkluderer:

• Komfort - en græstrimmer bør være behagelig at bruge. Vær derfor opmærksom på om håndtaget er ergonomisk, og om maskinen kan justeres i højden, så du kan anvende en korrekt arbejdsstilling og dermed undgå arbejdsskader.

• Vægt – en tung kantklipper kan være besværlig at bruge, især i længere tid ad gangen. Den tunge konstruktion betyder dog typisk også at maskinen er kraftigere og mere robust. Derfor handler det om at finde en god balance mellem vægt og ydeevne. Som grundregel bør en græstrimmer ikke veje mere end 2-3 kg.

• Klippediameter – har du meget græs der skal klippes, kan det være en god ide at vælge en kantklipper med en stor klippediameter, så du kan blive hurtigere færdig. Klippediameteren angiver hvor stort et areal maskinen kan klippe af gangen.

• Ekstrafunktioner – mange græstrimmere er udstyret med en række ekstrafunktioner som gør arbejdet nemmere, hurtigere og mere sikkert. Det kan fx være en beskyttelsesbøjle som sikrer at blomster ikke bliver klippet over eller en sikkerhedsafbryder som forhindrer at maskinen starter ved et uheld. Inden du køber en kantklipper, er det en god ide at overveje hvilke funktioner du har brug for.

• Tråd- og knivtype – en græstrimmer er enten udstyret med en trimmetråd eller et knivblad. En trimmetråd er velegnet til mindre bevoksning, men er græsset tætbevokset, vil du være bedst tjent med et knivblad – det er nemlig kraftigere og giver et mere effektivt skær end trimmetråd.

 

Græstrimmer batteri

Ønsker du en græstrimmer med batteri, er det ud over ovenstående punkter også vigtigt at være opmærksom på hvilket batteri maskinen er udstyret med.

Mange græstrimmere er forsynet med et kraftigt batteri, der trods en høj ydeevne ofte har en kort driftstid. Det betyder at det ofte skal oplades, hvilket kan blive problematisk hvis du bruger græstrimmeren meget.

Du bør naturligvis også være opmærksom på opladningstiden. Det kan være frustrerende at skulle vente i mange timer før batteriet er fuldt opladet – især hvis du står og skal trimme græsset med det samme.

Vil du være sikker på at du altid har en græstrimmer som er klar til brug, kan du med fordel have flere batterier liggende til samme maskine.

Bemærk at en del producenter – herunder Bosch, Makita og Stiga – anvender det samme type batteri i flere af deres produkter. Det betyder at du ikke behøver at tænke over hvilket batteri du bruger, og at du kan spare penge når du køber nyt værktøj af samme mærke.

I vores sortiment finder akku græstrimmere fra flere anerkendte producenter – bl.a. Al-Ko, Bosch og Stiga.

 

Sikkerhed

Det er altid vigtigt at have sikkerheden for øje når du anvender en græstrimmer. Her er et par retningslinjer som er gode at have i baghovedet.

• Anvend sikkerhedsbriller – når du studser kanterne på en græsplæne, er det ikke ualmindeligt at partikler hvirvler op i luften og irriterer øjnene. Derfor er det altid en god ide at bruge beskyttelsesbriller.

• Brug kun græstrimmeren på tørt græs – anvender du den på vådt græs, risikerer du at få stød og kortslutte systemet.

• Benyt egnet fodtøj – det kan fx være gummistøvler eller lignende. Bruger du blot et par klipklappere, er der risiko for at komme til skade, og du må forvente at skulle skifte strømper bagefter.

 

Buskrydder

Har du brug for at rydde buske, krat og mindre beplantninger, er en buskrydder velegnet til formålet.

En del buskryddere kan både benyttes som græstrimmer (ved brug af trimmetråd) og som buskrydder (ved brug af knivklinge). Med nogle buskryddere er det også muligt at montere en savklinge, så du kan bruge maskinen til at rydde mindre træer.

Ligesom græstrimmere findes buskryddere både med el, batteri og benzin. Nogle producenter – fx Texas – tilbyder dog udelukkende buskryddere med benzin.

Når du skal vælge den rigtige buskrydder, gælder mange af de sammen anbefalinger som ved valg af græstrimmer. Det vil sige at du bør gå efter en model som er lydsvag, behagelig at bruge og som har en vægt og ydeevne der passer til dit behov.

Vælger du en buskrydder med benzinmotor, er det en god ide at tage stilling til om den skal være udstyret med en 2-taktsmotor eller en 4-taktsmotor. Førstnævnte kommer hurtigt om i omdrejninger, men har et højt støjniveau. Det omvendte er tilfældet for en 4-taktsmotor.