Mur-, tag- og sokkelmaling
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (12)
  • (3)
  • (3)
  • (1)
Farve
Nulstil
  • (13)
  • (3)
  • (2)
  • (1)
Anvendelse
Nulstil
  • (18)
Hvad skal males?
Nulstil
  • (18)
Mængde
Nulstil
  • (8)
  • (4)
  • (4)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
Vis alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (8)
Vis kun
Nulstil
  • (2)
Pris
Nulstil
229
229
1650
1650
229kr.1650kr.
Vis:
36
produkter1 - 19 af 19
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Kan facademaling bruges som sokkelmaling?

    Ja, det kan den godt. Vi anbefaler dog alligevel at du køber begge dele da de to malingtyper har forskellige funktioner.

  2. Kan facademaling bruges til træ?

    Hvis du skal male træ, skal du anvende en træbeskyttelse som passer til træsorten - ikke facademaling.

  3. Hvor lang tid holder cempexo murmaling?

    Cempexo murmaling er en stærk og robust maling, som du kan få glæde af rigtig længe.

Hvilke typer facademaling findes der?

Akrylplastmaling

Akrylplastmaling er en af de mest anvendte facademalinger. Malingen har en god holdbarhed og er diffusionsåben, hvilket i praksis betyder at den tillader fugt indefra at komme ud, så der ikke opstår problemer med råd og svamp.

En anden fordel er at akrylplastmaling giver en smudsafvisende overflade, der er modstandsdygtig overfor vind og vejr.

Ulempen ved akrylplastmaling er at underlaget skal afvaskes grundigt inden malingen påføres – ellers risikerer du at den ikke hæfter ordentligt.

Velegnet til:

• Cementpuds
• Beton
• Puds

Ikke velegnet til:

• Kalkede overflader

Silikatmaling

Vil du have en kalklignende facade med et mat udtryk, er det en silikatmaling du skal købe. Silikatmaling fås i mange forskellige farver og indeholder ingen organiske opløsningsmidler – derfor er det også meget almindeligt at bruge den indendørs.

Ligesom akrylplastmaling er silikatmaling diffusionsåben og tillader derfor underlaget at ånde. Som en sidebemærkning skal det dog nævnes at ikke alle former for silikatmaling er lige diffusionsåbne.

Bruger du silikatmaling, får du en porøs overflade, som holder i mange år, men du skal være opmærksom på at det kan være nødvendigt at behandle med en silikatgrunder inden malingen påføres, ligesom malingen ikke er velegnet til alle overflader. En god tommelfingerregel er at den kun kan påføres ubehandlede mineralske overflader.

Velegnet til:

• Gasbeton
• Mursten
• Eternit
• Beton
• Sandsten
• Puds
• Vandskuret mur

Ikke velegnet til:

• Træ
• Stål
• Kalkmørtel

Silikonemaling

Med silikonemaling får du en facade med et mat og levende udtryk. Silikonemaling er meget robust overfor vand og smuds, hvilket giver en slidstærk overflade med en god holdbarhed. 

Malingen er selvfølgelig diffusionsåben, så du undgår at fugt trænger ind i konstruktionen, og i modsætning til mange andre facademalinger kan den påføres stort set alle overflader. Det gælder også tidligere malede overflader – selv hvis den maling der er anvendt, ikke er en silikonemaling.

Velegnet til:

• Gips
• Puds
• Beton

• Kalksten

Cementpulvermaling

Cementpulvermaling er en maling som skal blandes op med vand inden den påføres. Malingen giver en pudslignende overflade, der er diffusionsåben og nem at vaske af.

Når du maler med cementpulvermaling, er det vigtigt at du påfører den indenfor et par timer efter at du har blandet den op med vand.

Det er også vigtigt at du rengør overfladen grundigt inden du går i gang med malerarbejdet, og det gælder uanset hvilket underlag den skal påføres.

Velegnet til:

• Porebeton
• Beton
• Pudsede overflader
• Letklinker
• Tegl

• Vandskurede overflader

Ikke velegnet til

• Træ
• Metal
• Plast
• Kalkpuds

Hvilken facademaling skal du vælge?

Du skal selvfølgelig sørge for at vælge en maling der passer til det underlag som du skal male. Så har du et træhus, duer det altså ikke at male med en cementpulvermaling eller en silikatmaling.

Dernæst skal du sikre dig at malingen er diffusionsåben. Er den ikke det, risikerer du at der opstår fugtproblemer, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Det er desuden vigtigt at vælge en vandafvisende facademaling, så regnvand ikke trænger ind bag facaden.

Endelig skal du være opmærksom på at lokalplaner og servitutter kan have betydning for hvilken maling du må male facaden med.

Er du i tvivl om der er særlige bestemmelser du skal tage hensyn til, kan du bruge disse links til at undersøge det nærmere:

• Servitutter: tinglysning.dk

• Lokalplaner: ois.dk eller kommunens hjemmeside

Derudover kan der være vedtægter i grundejerforeningen som du skal overholde. I vedtægterne kan der fx stå at alle huse skal være sorte.

Hvilken farve skal du vælge til facaden?

Det kommer selvfølgelig meget an på hvilke farver du kan lide, men som nævnt kan der også være regler for hvilke farver du må male facaden med.

Derudover er det vigtigt at vælge en farve som passer til husets byggestil. Der er fx forskel på hvilke farver der passer til en landejendom og et moderne parcelhus.

Er du i tvivl om hvilke farver du skal vælge, kan du lade dig inspirere af de andre huse i området. På den måde sikrer du at facaden matcher omgivelserne.

Inden du lægger dig fast på en farve, er det en god ide at se et farvekort fra producenten. Så kan du danne dig et overblik over hvilke farver malingen fås i, og få et indtryk af hvordan de ser ud i virkeligheden.

Her er nogle gode råd til valg af farver:

• Ligger huset i et naturområde, er det en fordel at male huset sort. Det kan nemlig være svært at finde en farve som matcher naturen helt præcist. Sort passer derimod altid godt ind i naturen.

• En lys farve er god til at skjule efterreparationer og giver en fornemmelse af renhed.

• Kontrastfarver kan give huset karakter og personlighed. Du kan skabe kontraster ved fx at male døre, vinduer, gavle og udhæng i en farve og det udendørs murværk i en anden.

Vil du have en ide om hvordan huset kommer til at se ud inden du går i gang med at male det, har mange producenter en app som gør det muligt at uploade et billede af huset, og eksperimentere med forskellige farver som fx antracitgrå, rød og sort.

Eksempler på facademaling til huset

Skalcem 100

Skalcem 100 er en cementbaseret facademaling fra Skalflex. Malingen er meget langtidsholdbar og vejrbestandig, hvilket gør den velegnet til facader.

Skalcem 100 fås i flere farver og kan bruges på en lang række overflader – herunder gasbeton, pudsede mure, beton og letklinker. Altså mineralske overflader.

Med Skalcem 100 får du en pæn, helmat overflade med en god slidstyrke. Malingen kan bruges både ude og inde. Og så er den selvfølgelig diffusionsåben.

Jotun DryTech

DryTech er en smudsafvisende murmaling fra Jotun. Malingen giver et mat udtryk og er både diffusionsåben og vandafvisende.

DryTech skal påføres i to lag og kan overmales allerede efter 20 timer. Du kan bruge Drytech til både betonoverflader og pudsede mure og sokler.

Skalflex Facade-Struktur

Facade-Struktur er en facademaling fra Skalflex. Der er tale om en såkaldt tykfilmsmaling, hvilket betyder at den har en god dækkeevne, og fx skjuler små revner og krakeleringer i overfladen.

Malingen giver en kalkmat overflade og fås i 11 forskellige farver – bl.a. teglgul, koksgrå og hvid. Den er desuden diffusionsåben og kan påføres mineralske underlag som fx mursten, sandsten, eternit og gasbeton.

Hvordan maler du din facade?

Når du skal male husets facade, er det vigtigt at du følger de anvisninger som producenten angiver. Nogle facademalinger stiller nemlig særlige krav til fx luftfugtighed og temperatur.

Fremgangsmåden afhænger altså meget af hvilken maling du vælger, men der er selvfølgelig nogle grundlæggende ting som du skal være opmærksom på uanset om du bruger en akrylplastmaling, en silikatmaling eller en silikonemaling.

1. Start altid med at gå facaden efter. Den skal være fast og stabil – ellers risikerer du at malingen skaller af. Der må altså ikke sidde løse fuger eller puds, ligesom gamle malingrester skal skrabes væk.

2. Dernæst skal du rengøre facaden. Fjern skidt, snavs, spindelvæv og alger. Brug en facaderens og en stiv børst til at rengøre facaden, og skyl over med haveslangen.

3. Dæk så af med tape langs vinduer og døre, så du får skarpe kanter. Det er også en god ide at afdække fliser, så der ikke kommer maling på dem.

4. Det sidste du skal gøre inden malingen påføres, er at give underlaget en gang grunder. Dette er nødvendigt hvis facaden er nypudset eller ubehandlet. Hvis du ikke påfører grunder, vil malingen ikke hæfte ordentligt.

5. Til sidst maler du facaden med den valgte facademaling. Det er typisk nødvendigt at påføre flere lag maling for at opnå en god dækning. Brug en pensel lang vinduer og døre og en rulle til de store flader.

Husk at det er bedst at male når der er tørt i vejret – altså fra omkring april til september. Nogle typer facademaling – som fx cementpulvermaling - kræver at temperaturen er minimum 5 grader (både når du påfører malingen, og når den hærder).

Køb murmaling hos Davidsen

I vores sortiment finder du facademaling fra mange af de anerkendte producenter – fx Skalflex, Dyrup og Jotun.

Vores facademaling fås i flere forskellige farver, hvilket gør det nemt at give huset det udtryk du drømmer om.

Vi har fx facademaling i følgende farver:

• Gul
• Grå
• Hvid
• Rød
• Sand
• Brun

Du kan købe din facademaling online og få den leveret til døren indenfor få dage eller gøre brug af vores bestil og hent koncept hvis du hellere vil afhente den i en af vores butikker.