Maling
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (77)
  • (9)
  • (2)
  • (1)
Type
Nulstil
  • (40)
  • (24)
  • (13)
  • (6)
  • (5)
  • (1)
Farve
Nulstil
  • (26)
  • (19)
  • (18)
  • (11)
  • (6)
  • (3)
  • (3)
  • (2)
Vis alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (17)
Pris
Nulstil
199
199
1179
1179
199kr.1179kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 89
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
Side 1 af 3|1 - 36 af 89produkter

Facademaling

Skal du male facaden, er det ikke ligegyldigt hvilken maling du vælger. Hvis den ikke passer til opgaven, risikerer du at malingen skaller af eller at der opstår store farveforskelle.

Som en tommelfingerregel bør du altid vælge en diffusionsåben maling. At den er diffusionsåben, betyder at den tillader muren at ånde, så fugt ikke ophober sig i murværket og forårsager frostsprængninger, problemer med indeklimaet eller maling der skaller af. Med en diffusionsåben maling sikrer du at fugt kan trænge ud gennem malingen, så det ledes væk fra facaden.

For at undgå fugtskader bør du også sikre at murværket er tørt inden du går i gang med at male. Som udgangspunkt bør der have været tørvejr i minimum en uge optil facaden males, og der bør ikke være udsigt til regn i dagene efter. Det er bedst at male i sommerhalvåret fra maj til april – men hvis vejrudsigten tillader det, kan du starte i det sene forår eller det tidlige efterår.

Inden du går i gang, bør du også fjerne afskalninger, og løst puds med en blød børste og rengøre facaden med vand. Er der alger, kan de fjernes med facaderens og en stiv børste. Sørg også for at gå facaden efter for eventuelle revner, så fugt ikke trænger ind bag facaden og giver problemer med skimmelsvamp.

Er der tale om et ældre murværk, bør du først udbedre eventuelle skader med mørtel. Husk at mørtlen skal være tør inden du påfører det første lag maling.

Husk at en facade af træ med jævne mellemrum skal efterbehandles med træbeskyttelse, træmaling eller træolie.

Læs også: Sådan maler du facade


Farvevalg

Hvilken farve skal du vælge? Det afhænger naturligvis i høj grad af dine personlige præferencer. Med det sagt er det vigtigt at undersøge om der i lokalplanen gælder særlige regler for hvilke farver du må anvende.

Det er også en god ide at vælge en farve som passer til husets byggestil. Der er fx forskel på hvilke farver der passer til en ældre landejendom og et moderne parcelhus. Er du i tvivl om hvilken farve du skal vælge, kan du lade dig inspirere af de øvrige huse i nabolaget. På den måde sikrer du også at facaden kommer til at matche omgivelserne. Det er også en god ide at se et farvekort fra producenten for at danne dig et overblik over hvilke farver malingen fås i.

Ligger huset placeret i et naturområde, kan det være en fordel at male facaden sort. Det kan nemlig være svært at finde en farve som matcher naturen helt præcist. Sort har derimod den fordel at den passer godt ind i naturen. Med en lys farve får du til gengæld en facade hvor eventuelle efterreparationer skjules bedre.

Husk også at tage hensyn til farven på døre, vinduer, gavle og udhæng. Disse behøver ikke nødvendigvis at have samme farve som den øvrige del af facaden. Faktisk kan kontrastfarver være med til at give huset karakter og personlighed. Det er dog vigtigt at vælge farver som komplimenterer hinanden – fx kan du male vinduer og døre sorte og resten af facaden hvid.

Vil du have en ide om hvordan huset kommer til at se ud når det er færdigmalet, har mange producenter udviklet en app som gør det muligt at uploade et billede af huset og herefter eksperimentere med forskellige farver som fx antracitgrå, rød og sort.

 

Murmaling

Når du skal male udendørs murværk, afhænger valget af maling primært af hvilket materiale muren er lavet af. Hvis du bare vælger en tilfældig maling, risikerer du at gøre mere skade end gavn. Fx må du ikke anvende en cementpulvermaling på ren kalkpuds. Her skal du enten kalke muren på ny eller anvende en såkaldt olieemulsionsmaling, der er en maling som kombinerer de bedste egenskaber fra vand- og oliebaseret maling.

Der er også forskel på hvordan de forskellige typer murmaling skal anvendes. Hvis du maler murværket med en cementpulvermaling, skal du fx sikre dig at overfladen er våd inden du går gang – ellers vil malingen ikke vedhæfte ordentligt. Derudover skal der påføres to lag maling for at sikre en god dækning. Hvis du derimod benytter en akrylmaling, kan det være nødvendigt at give muren en gang forankringsgrunder først.

Ikke alle slags murmaling holder lige lang tid. Akrylmaling har typisk en meget lang holdbarhed. Det samme gælder silikatmaling. Giver du facaden en gang kalk, må du dog regne med at skulle kalke igen efter et års tid, især hvis kalken har hærdet dårligt.

I vores sortiment finder du et stort udvalg af murmaling – herunder silikatmaling, cementbaseret murmaling og emulsionsmaling.Læs også: Hvilken maling eller kalk skal du vælge til nypudsede facader?

 

Sokkelmaling

Maling af soklen kan puste nyt liv i huset og være med til at beskytte mod fugt, forhindre vandskader og forebygge problemer med dårligt indeklima. En god sokkelmaling skal først og fremmest være diffusionsåben og vandafvisende, så regnvand ikke kan trænge ind i konstruktionen og forårsage skader.

Mange vælger at bruge en facademaling til soklen. Det kan fx være en akrylmaling – altså en maling baseret på vand.

Akrylmaling har den fordel at den holder i mange år og kan males over igen. Desuden fås den i en bred vifte af farver.

Inden du køber sokkelmaling, er det er vigtigt at tage stilling til hvilken farve den skal have. Farven har indflydelse på hvordan huset opfattes af andre og kan være med til at ændre dets karakter. Vælger du en lys farve, vil huset virke let og opløftet. En mørk sokkel kan derimod være med til at give tyngde. Mange vælger at male soklen grå. Dog bør du undgå at male den hvid medmindre byggestilen tillader det.

Vores sortiment inkluderer sokkelmaling fra flere anerkendte producenter – herunder Skalflex og Dyrup. Vi har også vores egen Davidsen sokkelmaling som giver en god beskyttelse mod vind og vejr.

Inden du påfører malingen, skal du sikre dig at soklen er tør. Desuden er det vigtigt at reparere eventuelle skader.

 

Strukturmaling

Med en strukturmaling kan du give facaden et spændende og dynamisk udtryk. Strukturmaling giver nemlig en ru og grov overflade med liv.

Maler du med strukturmaling, behøver du som udgangspunkt ikke at udfylde revner og sprækker. Malingen dækker nemlig naturligt ujævnheder i overfladen.

Strukturmaling kan påføres med enten pensel eller malerrulle og er typisk enten akryl- eller silikatbaseret.

Vores Skalflex strukturmaling fås i flere forskellige farver og tørrer hurtigt.

 

Silikatmaling

Der er mange grunde til at male facaden med en silikatmaling. Først og fremmest giver den en pæn, kalket overflade med en god holdbarhed. Silikatmaling fås i mange forskellige farver og indeholder ingen organiske opløsningsmidler, hvorfor den typisk også kan bruges indendørs.

Silikatmaling kan påføres mange forskellige overflader – herunder gasbeton, eternit, mursten, beton og sandsten. Til gengæld bør du undgå at bruge silikatmaling på facader af fx træ eller stål da disse ikke indeholder mineraler. Silikat facademaling egner sig heller ikke til facader der er pudset op med kalkmørtel.

Da silikatmaling er diffusionsåben og dermed tillader facaden at ånde, er den med til at forebygge fugtskader. Det er dog ikke alle former for silikatmaling der er lige åbne.

Vores Skalflex silikatmaling har en lang levetid og fås i farver som fx mellemful, rosa og koksgrå. Afhængig af overfladens art kan det være nødvendigt at grunde med Skalflex silikatgrunder inden malingen påføres.

Læs også: Beregn forbrug af Skalflex silikatmaling

 

Skalcem 100

Skalcem 100 er en cementbaseret facademaling fra Skalflex. Malingen udmærker sig ved at være meget langtidsholdbar og vejrbestandig. Desuden fås den i flere farver og kan bruges på mange forskellige overflader, herunder gasbeton, pudsede mure, beton og letklinker – altså alle mineralske overflader.

Med Skalcem 100 opnås en pæn, helmat overflade med en meget god slidstyrke. Malingen kan bruges både ude og inde og er naturligvis diffusionsåben.

Udover den populære Skalcem 100 tilbyder Skalflex også silikatmaling, strukturmaling og silikonemaling – alt sammen til en fornuftig pris.

Ønsker du at blive opdateret omkring priser og tilbud på maling, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev.