Elværktøj
Filtrér søgning
Nulstil alle
Ledning eller batteri
Nulstil
  • (8)
  • (6)
Brand
Nulstil
  • (4)
  • (3)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Vis alle
Produkttype
Nulstil
  • (12)
  • (2)
Batterispænding (V)
Nulstil
  • (6)
Batteri inkl.
Nulstil
  • (6)
Lagerstatus
Nulstil
  • (11)
  • (0)
Vis kun
Nulstil
  • (2)
  • (1)
Pris
Nulstil
299
299
5090
5090
299kr.5090kr.
Vis:
36
produkter1 - 17 af 17
Visning:
Sortér:
Anbefalet

Hvad er en excentersliber?


En excentersliber er en slibemaskine hvor slibesålen bevæger sig excentrisk – det vil i en serie af små og store cirkler. 


Fordelen ved at bruge en excentersliber er at den ikke efterlader nogen slibespor overhovedet. 


Derudover kan den bruges til mange forskellige slibeopgaver. Faktisk er excentersliberen efter vores mening den bedste all-around slibemaskine. Den kan nemlig både bruges til store, plane overflader, polering og grovslibning.


Her er et udpluk af nogle af de opgaver du kan bruge excentersliberen til: 


  • Slibning af trapper
  • Nedslibning af køkkenborde
  • Efterpolering 
  • Afslibning af køkkenlåger
  • Slibning af parketgulve
  • Slibning af buede flader


Ulempen ved en excentersliber er at den ikke kommer helt ud i hjørnerne.


Derfor er det ikke excentersliberen du skal have fat i når du fx skal slibe vinduer. Her er det bedre at bruge en deltasliber, som har den fordel at den nemt kommer ud i alle kringelkroge. 


Skal du bruge excentersliberen til polering, er det vigtigt at du monterer en såkaldt lammeskindspolerskive.


Som tilbehør til excentersliberen findes også en bred vifte af slibepapir med forskellige kornstørrelser. 


Hvilken excentersliber skal du vælge?


Der er flere ting du skal have med i dine overvejelser når du skal vælge den rigtige excentersliber. 


Noget af det vigtigste at tage stilling til er om excentersliberen skal være med ledning eller batteri. 


Fordelen ved en batteridrevet excentersliber er at den kan bruges hvor som helst – også de steder hvor der ikke er en stikkontakt i nærheden. 


Vælger du en excentersliber med batteri, skal du være opmærksom på hvor længe den kan køre før den skal oplades. 


Hvis du skal bruge den i flere timer ad gangen, går det ikke at den allerede løber tør efter 30 minutter. 


Hav eventuelt et ekstra batteri liggende, så du kan skifte hvis det skulle blive nødvendigt. 


Det er også en god ide at sætte batteriet i opladeren hver gang du har brugt det. Så er du sikker på at det er ladet op til næste gang.  


Vil du have en excentersliber med ledning, skal du sørge for at ledningen er lang nok. 


Efter vores mening bør den ikke være mindre end 4 meter. Hvis den er for kort, vil du nemlig ikke have nok bevægelighed.


En anden ting du skal tage stilling til når du køber en excentersliber, er om den skal være med tohåndsgreb eller ethåndsgreb. 


Fordelen ved en excentersliber med togåndsgreb er at du får bedre kontrol over maskinen. 


Vi anbefaler tohåndsgreb hvis du skal slibe større flader. Ethåndsgreb er til gengæld bedre til slibning af mindre overflader da du får mere bevægefrihed og et bedre udsyn over arbejdsområdet. 


Mange excenterslibere har en støvpose, hvor slibestøv opsamles. Nogle modeller kan også tilsluttes en støvsuger, hvilket er mere effektivt, ligesom du slipper for at skulle tømme posen undervejs. 


Som med køb af andet elværktøj skal du sikre dig at excentersliberen ligger godt i hånden. Det er bedst hvis den har et gummibelagt greb som er behageligt at holde ved. Prøv den eventuelt ude i butikken inden du beslutter dig. 


Hvordan bruger du en excentersliber?


Inden du tænder excentersliberen, skal du tjekke sandpapiret. Det skal have den rigtige kornstørrelse, og må ikke være slidt. Husk også at du ikke må bruge det samme sandpapir til træ og metal. 


Skal du bruge excentersliberen til at polere med, er det vigtigt at du monterer en lammeskindspolerskive. 


Tænd excentersliberen inden den kommer i kontakt med den overflade du skal slibe. 


Når du sliber, er det vigtigt at du bevæger maskinen i roterende, excentriske bevægelser langs emnet, ellers risikerer du at den efterlader slibespor i overfladen. 


Af samme grund skal du ikke trykke for hårdt. Trykker du for hårdt, bliver resultatet grimt at se på, og sandpapiret vil hurtigt blive slidt. 


På mange excenterslibere kan du tilpasse hastigheden til den opgave du står overfor. Er du i tvivl om hvilken hastighedsindstilling du skal vælge, kan du afprøve de forskellige hastigheder på et tilsvarende materiale først. 


Hvad koster en excentersliber?


Excenterslibere fås i mange prisklasser. De billigste koster under 500 kroner, mens de dyreste koster flere tusinde. 


Prisen afhænger bl.a. af om excentersliberen er med batteri eller ledning. 


Som nævnt koster en akku excentersliber mere end en model der skal tilsluttes en stikkontakt. 


Du kan altid se vores aktuelle priser på excenterslibere i sortimentet ovenfor. 


Køb din nye excentersliber hos Davidsen


Vil du have en god, all-around slibemaskine, er excentersliberen et godt bud. 


Den kan bruges til stort set alle slibeopgaver og efterlader ikke grimme slibespor. Excentersliberen egner sig også til slibning af plast og metal, ligesom den kan bruges til polering - fx af din bil.


I vores sortiment finder du excenterslibere fra mærker som Makita, Milwaukee, Makita og Ryobi. 


Bestil med levering til dør eller pakkeboks eller afhent i en af vores butikker indenfor 3 timer.