Havemøbler
Vis:
36
produkter1 - 4 af 4
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan vedligeholdes cafesæt?

    Cafesæt i træ skal behandles med træolie cirka en gang om året. Hvis møblerne er lavet af stål, nonwood eller polyrattan, kræver de ingen vedligeholdelse udover almindelig rengøring. 

  2. Hvilken olie skal jeg bruge til cafemøbler?

    Det anbefales at bruge en træolie specielt udviklet til havemøbler. Det er en god ide at vælge et produkt med farvepigment, så møblerne beskyttes mod solens UV-stråler.  

  3. Hvordan skal cafesæt opbevares?

    Om vinteren er det bedst at opbevare dit cafesæt indendørs, men har du ikke plads i et skur eller i boligen, kan du dække dem til med en presenning. 

Et cafesæt skaber hygge og stemning


Med et cafesæt kan du nyde de lune sommeraftener i haven. Et cafébord kan både bruges indendørs og udendørs, og inviterer til hyggelige stunder med familie og venner. Her er det oplagt at drikke en kop kaffe, læse avisen eller bare nyde udsigten.


I modsætning til et almindeligt havebord er formålet med et cafebord som regel ikke at indtage et større måltid mad. Cafeborde bruges derimod ofte til mindre sammenkomster.


Et cafesæt har dog ikke kun en praktisk funktion. Ja, du kan sidde omkring det ligesom et hvilket som helst andet bord, men det har også en æstetisk værdi på grund af sit elegante udtryk.


Vil du gøre dine cafemøbler mere behagelige at sidde i, kan du bruge et par havehynder. Havehynder fås i flere farver og størrelser, hvilket gør det nemt at finde et udtryk som passer til din smag, og matcher den stil der i øvrigt er i haven.


Når du skal finde et cafesæt der passer til haven, er der mange forskellige modeller at vælge imellem. Er du i tvivl om hvor du skal starte, kan du prøve at finde inspiration på nettet. Her kan både Google og Pinterest give ideer til hvilken stil du skal gå efter. Du kan selvfølgelig også lade dig inspirere af vores sortiment, som indeholder en bred vifte af cafemøbler.


Vælg et cafesæt af det rigtige materiale


En af de vigtigste ting at tage stilling til når du skal købe et cafesæt, er hvilket materiale det skal være lavet af. Materialet har nemlig både betydning for hvordan cafesættet ser ud, hvordan det skal vedligeholdes, og hvor længe det holder.


Her er en oversigt over de mest almindelige materialer som bruges til fremstilling af cafesæt:


  • Nonwood
  • Galvaniseret stål
  • Polyrattan
  • Træ
  • Mosaik


Nonwood har den fordel at det ikke kræver nogen vedligeholdelse udover almindelig rengøring, og samtidig ligner det til forveksling ægte træ.


Galvaniseret stål har en flot overflade og kræver heller ikke nogen vedligeholdelse. Desuden beskytter galvaniseringen mod rustdannelse, hvilket betyder at materialet kan holde i mange år – selv under barske klimaforhold.


Vil du have cafemøbler med et let og luftigt udtryk, er polyrattan det rigtige valg. I modsætning til rattan – som er et naturmateriale – er polyrattan nemmere at rengøre. Det skyldes at rattan kræver mere forsigtighed – vand gør nemlig materialet blødt, hvilket øger risikoen for at det ændrer sin form.


Træ giver cafemøblerne et livligt udtryk med sjæl og varme. Ulempen er at træ skal overfladebehandles med træolie for at bibeholde sin naturlige glød og undgå problemer med råd og svamp.


Derfor er det en gode ide at vælge en træsort som har en god holdbarhed. Vi sælger fx cafesæt i teaktræ, som er meget modstandsdygtigt overfor vind og vejr.


Når du skal finde det rigtige cafesæt, anbefaler vi at du vælger et materiale som er holdbart og nemt at rengøre og vedligeholde.


Valg af størrelse


En anden ting du skal tænke på når du skal vælge et cafesæt, er hvor stort det skal være. Har du ikke mange kvadratmeter at gøre godt med, skal du selvfølgelig vælge et lille bord, hvorimod et stort cafesæt fint kan bruges på terrassen.


Størrelsen har også betydning for hvor mange personer der kan sidde med ved bordet. De fleste af de cafesæt der sælges hos Davidsen, har plads til to personer. Ønsker du at der skal være plads til hele familien, er det bedre at vælge et havemøbelsæt. Med et havemøbelsæt kan der sidde op til otte personer rundt om bordet – alt afhængig af hvor stort det er.


Hvilken facon skal dit cafebord have?


Cafeborde kan være enten runde eller firkantede. Fordelen ved at vælge et rundt bord er at det skaber en stærk fællesskabsfølelse. Alle føler sig inkluderet og kan se hinanden i øjnene.


Et rundt cafebord er også pladsbesparende og er derfor velegnet til den lille terrasse eller altan. Firkantede cafeborde er derimod nemmere at stille tæt opad hinanden og bidrager til et moderne og enkelt udtryk.


Opbevaring af cafemøbler


Det er vigtigt at du opbevarer dit cafésæt indendørs når vinteren melder sin ankomst, og frostgraderne sætter ind. Lader du cafesættet stå ude året rundt, vil det være beskidt når du tager det frem i foråret, og du risikerer også at levetiden mindskes.


Nu spørger du måske dig selv: Hvor skal jeg opbevare mit cafesæt?


Der er selvfølgelig flere muligheder – det vigtigste er at du opbevarer det i tørre omgivelser. Som eksempler kan nævnes:


  • Redskabsskur
  • Hytte
  • Drivhus
  • Tør kælder
  • Pavillon


Har du ikke mulighed for at stille det indenfor, kan du dække det til med et havemøbelovertræk eller en presenning, som beskytter mod regn, slud og sne.


Inden du pakker dit cafesæt væk for sæsonen, er det en god ide at gøre det rent. Så er det klar til brug når foråret titter frem i starten af det nye år.


Find det rigtige cafesæt hos Davidsen


Med et cafesæt kan du nyde de varme sommerdage på terrassen eller altanen - også selvom der ikke er meget plads. Et cafesæt er ganske rigtigt ikke særlig stort, men til gengæld bidrager det til den hyggelige og uformelle stemning, og passer perfekt til altanen. Desuden er det et praktisk møbel, som kan bruges både indenfor og udenfor. 


I vores sortiment finder du cafesæt i flere forskellige materialer. Vi har bl.a. cafesæt i nonwood – der som nævnt ikke kræver nogen vedligeholdelse.


Vi har både hele sæt, hvor de enkelte dele passer sammen, men du kan også sammensætte dit eget cafesæt ved at kombinere et af vores cafeborde med en af vores mange havestole.


Du kan bestille dit cafesæt online med levering til din adresse indenfor et par dage.

Se også vores andre havemøbler her