Belægning
Vis:
36
produkter1 - 21 af 21
Visning:
Sortér:
Alfabetisk

Fugesand

Fugesand er det sand der fejes udover fliser eller belægningssten for at fylde fugerne ud. I modsætning til almindeligt strandsand pakker fugesand tæt og hæmmer dermed fremvæksten af ukrudt.

Når du skal vælge fugesand, er der en række overvejelser du bør gøre dig. Det er først og fremmest vigtigt at vælge en fugesand som pakker sig tæt, så ukrudt har svært ved at vokse frem.

Derudover bør sandet være rent og vasket. Er det ikke det, risikerer du at der opstår skjolder på belægningsoverfladen hvis sandet får lov at ligge på fliserne i regnvejr.

Det er også en fordel at vælge fugesand som tørrer hurtigt efter regnvejr. Fugtige fuger danner nemlig grobund for ukrudt.

En god fugesand sikrer desuden at fliser og belægningssten forbliver intakte – selv efter en hård vinter med frost – og er modstandsdygtig overfor alger.

I vores sortiment finder du flere gode bud på en god fugesand. Overvej fx vores IBF fugesand der giver en tæt fuge og begrænser ukrudt eller vores Dansand fugesand der kan bruges til de fleste slags fliser og belægningssten.

Prisen for fugesand afhænger af hvilken kvalitet du vælger. Typisk starter priserne fra omkring 70 kr. og opefter. Vi bestræber os naturligvis altid på at tilbyde konkurrencedygtige priser.

Når du skal fordele fugesand udover belægningen, gøres det nemmest med en stiv fejekost. Ønsker du at holde vedligeholdelsen til et minimum, anbefales det at vælge en fugesand som sænker sig langsomt. Husk også at det kan være nødvendigt at efterfylde fugerne med jævne mellemrum.

Det anbefales at bruge 3 kg fugesand per kvadratmeter. Eksempel: Skal du lægge fliser på en terrasse med et areal på 15 m2, skal du altså bruge 45 kg fugesand. Bemærk dog at det kan være nødvendigt at bruge mere, hvis der er mange fuger som skal fyldes ud.

Læs også: Sådan lægges der havefliser

 

Stenmel

Stenmel består af knust granit og bruges bl.a. som underlag til granitskærver. Det anvendes desuden som underlag til petanquebaner, tennisbaner, ridebaner og havegange. Mange bruger det også som alternativ til almindeligt fugesand, fordi det giver en meget hård fuge som hæmmer fremvæksten af ukrudt. Vær dog opmærksom på at stenmel kan farve belægningen. Derfor anbefales det at bruge fugesand i stedet.

Når du skal vælge stenmel, er det en god ide at overveje hvilken farve det skal have. Typisk fås det i sort, grå og rød. Det kan være en fordel at vælge en farve som matcher de eksisterende fliser eller belægningssten, så der skabes et ensartet og harmonisk udtryk. Skal du lægge granitskærver, kan du overveje at vælge en kontrastfarve for at skabe et spændende farvespil.

Hvor meget stenmel du skal bestille, afhænger i høj grad af hvad det skal bruges til. Hvis du skal anvende det som underlag til fx granitskærver, udregnes først rumfanget af det område hvor det skal udlægges. Dette gøres ved at gange længde, bredde og dybde.

Følger du anbefalingerne om at lægge et 3 cm lag stenmel og har området et areal på 3x5 meter, vil rumfanget eksempelvis være 0,45 m3 (3x5x0,03 meter).

Da stenmel har en vægtfylde på 1600 kg per m3, skal der således bruges 720 kg stenmel (0,45 m3 x 1600 kg/m3).
Anvendes stenmel som underlag til granitskærver, anbefales det at lægge 19 cm vasket sand, herefter 12 cm stenmel og til sidst 3 cm stenmel efterfulgt af 4-6 cm skærver. Hvis du bruger det til at udfylde fuger mellem fliser og belægningssten, fordeles det med en kost. Fej gerne med diagonale bevægelser.

Du kan købe stenmel i vores webshop eller butikker. Vores stenmel leveres i BigBags, som gør det nemt at transportere og opbevare.

Prisen for stenmel ligger typisk på omkring 400 kr. per 500 kg.

 

Brolæggersand

Når du skal lægge fliser og belægningssten, er det vigtigt med et solidt og plant underlag. Normalt lægges tre lag sand og grus, hvoraf brolæggersand bruges til det sidste lag – kaldet afretningslaget.

Afretningslaget bør være 4 cm tykt og skal sikre at fliserne kommer til at lægge helt lige. Inden der lægges fliser, er det vigtigt at underlaget komprimeres med en pladevibrator.

Hvor meget brolæggersand der skal bruges, afhænger naturligvis af hvor stort et areal flisebelægningen dækker. Den korrekte mængde kan udregnes ved at gange rumfanget med vægtfylden.

Eksempel: Der skal lægges fliser i en indkørsel med målene 3x6 meter. Da vi allerede ved at afretningslaget skal have en dybde på 4 cm, kan rumfanget udregnes som 3x6x0,04 meter. Det vil altså sige at der i dette tilfælde skal bruges 0,72 m3 brolæggersand.

Da brolæggersand har en vægtfylde på 1600 kg per m3, skal der altså bestilles 1152 kg sand.

Brolæggersand går også under navnet afretningssand da det netop bruges til at afrette med.

 

Pladevibrator

En pladevibrator bruges til at komprimere jord og sand. Når du skal lægge fliser udendørs, er det vigtigt at vibrere både bundsikringslag, bærelag og afretningslag. Pladevibratoren bruges også når fliserne er lagt – lige inden fugesandet fejes væk fra belægningen.

Når du benytter en pladevibrator, er det vigtigt at bruge høreværn, da maskinen larmer en del. Det er også en god ide at holde nogle pauser undervejs for at undgå hvide fingre.

I vores sortiment finder du pladevibratorer i flere forskellige prisklasser. Se hele sortimentet her og bestil med hurtig levering i dag.