Byg
Filtrér søgning
Nulstil alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (63)
Vis kun
Nulstil
  • (6)
Pris
Nulstil
2
2
4999
4999
2kr.4999kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 323
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
...
Side 1 af 9|1 - 36 af 323produkter

Typer belægningssten

Der findes mange forskellige slags belægningssten. Mange kan bruges til både indkørsel, terrasse og havemiljøer, mens andre kun egner sig til bestemte formål.

Skal du lægge belægningssten i indkørslen, er det vigtigt at vælge en sten med en tykkelse på minimum 6 cm, da belægningen skal kunne modstå tung trafik. Både herregårdssten, betonfliser, hollændersten, kløversten og belægningssten med fas kan bruges i indkørslen.

Skal du bruge belægningssten til terrassen, er mulighederne mange, og her handler det i høj grad om at vælge sten som falder i din smag og understøtter den eksisterende byggestil. I dag er det populært at vælge store fliser til terrassen. Det kan fx være soldaterfliser – som typisk er minimum 90 cm lange – eller 40x40 betonfliser. Fordelen ved store fliser er at de giver et roligt og enkelt udtryk og er nemme at vedligeholde, fordi der er færre fuger at rengøre. Derudover kræver de stort set ingen tid at lægge.

Skal du bruge belægningssten til haven – fx som del af en gangsti eller trappeopsats – kan du enten vælge at bruge den samme sten hele vejen rundt eller kombinere flere forskellige slags sten for at give belægningen et spændende og dynamisk udtryk. En populær løsning er at lave en rådhusbelægning med havefliser, som omkranses af kopsten eller chaussesten.

En anden mulighed er at lave flotte buer og cirkler. Her er det dog vigtigt at bruge belægningssten til cirkler – det kan fx være vores herregårdssten flexline eller hjertingsten flexline. Uanset hvilken løsning du vælger, skal du være opmærksom på at belægningssten til terrasse og have kun behøver at være 5 cm tykke, fordi de udsættes for en mindre belastning end fx belægningssten i indkørslen.

Mange belægningssten kan lægges med håndkraft, men skal du lægge fliser på et større område eller er der tale om store og tunge sten, er det en fordel at bruge en maskine. Der findes også belægningssten som er lavet specielt til maskinlægning. Selvom der anvendes en maskine til arbejdet, er det dog stadig vigtigt at underlaget opbygges korrekt. Underlaget er bl.a. med til at forebygge frostskader og fordele trafikbelastningen.

Ønsker du en belægning med lys, kan du montere nedgravningsspots direkte i flisebelægningen. Det giver en hyggelig stemningsbelysning – fx langs indkørslen – og kan også være med til at afgrænse køreområdet.

Til områder med tung trafik – fx indkørsler og parkeringspladser – kan det være en god ide at anvende græsarmering for at forstærke belægningen. Græsarmering består af huller som fyldes med fx græs, sten eller jord.

 

RBR fliser

RBR tilbyder en bred palette af belægningssten og fliser til både indkørsel, terrasse og udemiljøer. RBR er bl.a. kendt for sine hjertingsten, der giver et rustikt, men moderne udtryk. Hjertingsten fås i syv forskellige farver og kan bestilles i både hele, to tredjedele og halve størrelser.

En anden populær løsning er RBR herregårdssten, som findes med både slåede og skarpe kanter. Herregårdssten fås også i udgaven Mega – en ekstra stor sten som giver et roligt udtryk.

Skal du lave en belægning med buer eller cirkler, bør du vælge flexline serien, der består af fleksible sten til netop dette formål. Flexline inkluderer både herregårdssten, multikantsten og hjertingsten.

Ønsker du at skabe asymmetriske buer og linjer, kan du med fordel vælge den populære Ø-holm belægningssten, der bryder med de lige kanter og giver en spændende dynamik. S-holm er velegnet til både indkørsel og terrasse.

Til kantafsikring – fx langs bede i haven – har RBR udviklet den såkaldte multikantsten, der fås i fem forskellige farver. Multikant er tilgængelig med både slåede og skarpe kanter, og vælger du flexline udgaven, kan du også bruge den til at lave bløde buer.

En af de nyeste skud på stammen er den smarte miljøsten, der aflaster regnvand, så de offentlige kloaksystemer belastes mindst muligt. Miljøsten er velegnede til områder med risiko for oversvømmelser og til personer der ønsker at værne om miljøet.

Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange belægningsløsninger som RBR tilbyder. Du kan se det fulde sortiment her. Fælles for alle produkter er at de efterlever strenge krav til kvalitet. Desuden er alle RBR fliser CE-certificerede.

 

Fliser til indkørsel

Skal du lægge fliser i indkørslen, er det naturligvis vigtigt at vælge en løsning der falder i din smag. Men det er også vigtigt at sikre at fliserne har den rette tykkelse. Vælger du at bruge belægningssten, behøver de blot at være 6 cm tykke. Men anvender du fliser, er 6 cm ikke nok. Det skyldes at fliser har et større overfladeareal end belægningssten og derfor udsættes for en større belastning.

Her er en oversigt over fliser der med fordel kan bruges til som belægning i indkørslen:

• Bordurfliser
• Soldaterfliser
• Havefliser
• Betonfliser

Foretrækker du i stedet belægningssten, kan du overveje slotsbrosten, herregårdssten, holmegårdssten, SF-sten eller kløversten. Andre gode løsninger inkluderer miljøsten, græsarmering og kopsten.

Hvis du vil skabe en anderledes belægning, kan du kombinere flere slags fliser. En ofte anvendt løsning er havefliser og kopsten, men der findes naturligvis også andre muligheder. Vælger du at kombinere flere sten og fliser, bør de have samme tykkelse – det letter nemlig belægningsarbejdet og sikrer at resultat bliver som du gerne vil have det.

Når du skal lægge fliser i indkørslen, er der flere ting du skal være opmærksom på. Det er fx vigtigt at bærelaget – altså det midterste lag grus – har en tykkelse på 20 cm da det skal kunne modstå tung trafik. Til terrasser og udemiljøer behøver det til gengæld kun at være 10 cm tykt.

Er du i tvivl om hvordan du skal lægge fliser i indkørslen, er der gode råd at hente på nettet. Du kan også overlade arbejdet til en fagmand – fx en brolægger eller anlægsgartner – som kan sikre at fliserne lægges korrekt og forsvarligt.

 

Lægning af udendørs fliser og sten

Arbejdet med at lægge sten og fliser kan groft sagt opdeles i tre faser. Først skal der graves ud, og underlaget skal sikres. Det anbefales at lægge tre lag grus og sand – et bundsikringslag, et bærelag og til sidst et afretningslag. Det er vigtigt underlaget stabiliseres og glattes ud – det kan du fx gøre med en pladevibrator.

Herefter skal fliserne lægges. Det er en god ide at lægge dem fra side til side for at opnå en lige overflade. Overvej også gerne hvilket læggemønster du foretrækker. Skal stenene ligge blokforbandt, løberforbandt, vinkelforbandt eller måske noget helt fjerde?

Har du brug for at skære fliserne til – hvilket ofte er nødvendigt når der skal laves kanter og hjørner – kan du bruge en fliseklipper, en vinkelsliber eller en vådskærer.

Afslutningsvis skal fugerne fyldes ud. Benyt tørt fugesand for at minimere ukrudt, og fordel det med en stiv kost over hele overfladen. Til sidst kan du give belægningen en tur med pladevibratoren.

OBS: I forbindelse med lægning af sten og fliser, vil du typisk have brug for følgende materialer og værktøj:

• Fliser eller belægningssten – fx herregårdssten, hjertingsten eller bondesten.

• Gruslag – det vil sige vasket sand, stabilgrus og brolæggersand (også kaldet afretningssand).

• En dug til at adskille de tre gruslag med.

• Kantsikringsskinne til at lave kantsikring.

• Rettebrædder/styrebrædder.

• Retteskinne til at tjekke at rækkerne med fliser eller sten er lige.

• Fugesand til påfyldning af fuger. Undgå at bruge strandsand da det ikke pakker tæt.

• Pladevibrator til at vibrere de tre lag grus og den færdige belægning.

• Fliseskærer eller vinkelsliber med diamantskæreklinge til at skære fliserne ud i den rigtige størrelse.

Det er også en god ide at bruge arbejdshandsker når du lægger fliser – det gælder især hvis der er tale om store og tunge sten. Til at lægge store fliser på plads, anbefales det desuden at bruge en brolæggerstang og en plankestump.

Skal du lægge små sten på skrå, bør du anskaffe dig en snor til at styre retningen. Snoren flyttes i takt med at rækkerne med sten lægges færdige og kan også bruges i den indledende fase til at sikre det rigtige fald på belægningen.

Til maskinlægning kan du bruge en såkaldt tang til belægningssten – den sikrer at fliserne lægges præcist og hurtigt.

Læs også: Sådan lægges der havefliser

 

Vedligeholdelse af belægningssten

Det er vigtigt med løbende vedligeholdelse af fliser og belægningssten – både for at sikre en lang levetid, forebygge ukrudt og bevare en flot overflade.

Her er en oversigt over nogle af de typiske problemer du vil opleve med sten og fliser samt forslag til løsninger:

• Misfarvninger – opstår typisk på grund af længere tids påvirkning af sollys. Kan forebygges ved løbende at feje over med skarpkornet sand. Er skaden først sket, anbefales det at behandle belægningen med afsyring.

• Algevækst – opstår typisk i et fugtigt miljø med mange næringsstoffer. Behandles nemmest ved brug af algefjerner, men kan også slibes væk ved at feje skarpkornet sand udover belægningen.

• Kalkudfældning – forsvinder som regel med tiden, men kan ligesom blegede overflader fjernes med afsyring.

• Ukrudt – opstår især når der er gode vækstbetingelser. For at forebygge ukrudt kan du vælge belægningssten med smalle fuger og rengøre dem jævnligt, så frø ikke har mulighed for at spire. Desuden er det vigtigt at lægge stenene korrekt fra starten – bl.a. ved at fylde fugerne tilstrækkeligt ud.

Nogle typer belægninger – fx granitskærver kræver ikke nogen egentlig vedligeholdelse – og kan derfor være et godt supplement til almindelige fliser og belægningssten. I blomsterbede kan du overveje at bruge træflis eller dækbark. Det holder ikke blot ukrudtet nede, men giver også et flot og dekorativt udtryk.

 

Gode råd om belægning i haven

Her får du et par gode tips til køb og valg af fliser til udendørsbrug:

• Vælg den samme belægning til indkørsel og terrasse. På den måde skaber du en rød tråd gennem hele haven.

• Bestil alle sten og fliser samtidigt, så de er fra samme produktion. Dermed opnår du en mere ensartet belægning.

• For at undgå store farveforskelle mellem de enkelte sten og fliser, kan det være en fordel at tilpasse normalsten frem for at benytte tilbehørssten (som måske har en anden nuance).

• Vær opmærksom på farvebetegnelser – en sort flise er typisk ikke 100 % sort, men opfattes af mange som mørkegrå.

• Overvej at se vareprøver inden du beslutter dig for valg af farve – fotos kan ofte give et misvisende billede af hvordan belægningen ser ud i virkeligheden.

• For at beregne hvor mange sten du skal bruge, kan du anvende den smarte terrasseberegner fra RBR – blot følg vejledningen trin for trin.

 

Billige fliser

Det kan være dyrt at skulle have lagt nye fliser – især hvis der er tale om et større areal. Der er dog stor forskel på hvad de forskellige slags havefliser koster, og derfor kan du sagtens finde nogen til en overkommelig pris. Bondesten, herregårdsten og holmegårdssten er typiske eksempler på billige sten, hvorimod chaussesten normalt er dyrere.

Når du skal finde ud af hvad fliserne reelt koster, er det en god ide at udregne en kvadratmeterpris i stedet for blot at sammenligne stykprisen – den siger nemlig ikke særlig meget om hvad projektet løber op i som helhed.

I vores sortiment finder du en bred vifte af billige havefliser, hvoraf mange ofte er på tilbud. Vil du holdes opdateret om vores tilbud på havefliser og belægningssten, anbefaler vi at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, som udkommer cirka en til fire gange om ugen. Her vil du også modtage gode tips og råd til gør-det-selv projekterne derhjemme.

 

Få et gennemarbejdet tilbud på belægningssten

Står du overfor et større byggeprojekt med anlægning af fliser og belægningssten? Så kommer vi gerne med et gennemarbejdet tilbud på materialer. Udfyld blot denne formular, så vil en af vores dygtige byggerådgivere kontakte dig indenfor 48 timer. Det er gratis og uforpligtende.