Byg bæredygtigt med Re-textile

Står du overfor et byggeprojekt, og ønsker du at bygge bæredygtigt? Så kan det være, at du skal overveje Re-textile. Læs mere om det bæredygtige materiale, og hvad det er lavet af, her.

Hvad er Re-textile?

Re-textile er 100% upcyclet fra genbrugsplast og tekstil til et nyt kompositprodukt. Materialerne er produceret af 70% genbrugsplastfolie og 30% genbrugstekstil og er tilmed uden tilsætningsstoffer udover farve. Produktionen foregår i EU, efterlader et minimalt Co2-fodaftryk og er 100% genanvendeligt.

Helt lavpraktisk betyder det, at aflagt tøj sorteres og nedbrydes til granulat. Herefter presses det sammen til eksempelvis brædder og stolper, som kan bruges i til bæredygtigt byggeri, til terrasse- eller hegnsbrædder, møbler eller andet.

Re-textile kombinerer det bedste fra træ og plast

Når du eksempelvis skal bygge en terrasse eller opsætte et hegn, bør du nøje overveje dine behov og ønsker i forhold til materialevalg. Træ er det traditionelle valg, som giver en hyggelig og varm atmosfære, men som til gengæld kræver en del vedligeholdelse – eksempelvis i form af træolie og maling. Trykimprægneret træ er ofte en budgetvenlig løsning, men er i modsætning til komposit ikke særlig miljøvenlig.

Kompositbrædder er blevet et mere populært valg, da det kræver langt mindre vedligeholdelse og er et mere miljøvenligt materiale end trykimprægneret træ.

Re-textile tager det bedste fra begge verdener og kombinerer egenskaberne fra plast og træ. De kan saves, skæres slibes, bores, formales og skrues i. Du kan derfor benytte produkterne som et alternativ til trykimprægneret træ eller almindelig komposit. Re-textile kan både give dig en bæredygtig terrasse, holdbart hegn eller noget helt tredje.

Miljøvenlige byggematerialer

Flere byggematerialer kommer i det bæredygtige Re-textile materiale, og det er derfor kun fantasien, der sætter grænser for dit næste bæredygtige byggeprojekt. Udvalget består blandt andet af:

  • Spidspæle, der med fordel kan anvendes som terrassepæle og hegnspæle
  • Brædder, som kan bruges til terrassebrædder, hegnsbrædder, udendørsbeklædning, mv. Brædderne fås både med og uden fer og not
  • Stolper til eksempelvis terrassestolper og hegnsstolper

Produkterne er modstandsdygtige overfor fugt, vand og lave temperaturer og er samtidig 40% stærkere end almindeligt komposit, hvilket gør dem perfekt til brug i det danske vejr.

Et godt tip er at anvende rustfri skruer til de projekter, hvor du benytter Re-textile brædderne for at sikre den lange holdbarhed og den lave vedligeholdelse.

Vedligeholdelse af Re-textile

Retextile produkterne kræver hverken imprægnering, maling eller anden form for vedligeholdelse. De absorberer praktisk talt ikke fugt og tåler tilmed højtryksrenser. Dette gør det nemt at fjerne eventuelle grønne belægninger eller andet snavs uden brug af kemikalier. På den måde kan du holde den miljøvenlige stil uden at gå på kompromis med udseendet af din terrasse, hegn eller andet.