Leg og Fritid
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (7)
Model
Nulstil
  • (3)
  • (2)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (7)
Vis kun
Nulstil
  • (7)
Pris
Nulstil
229
229
2799
2799
229kr.2799kr.
Vis:
36
produkter1 - 7 af 7
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad koster det at fylde et badebassin?

    Det koster cirka 0,07 kr. per liter at fylde et badebassin. Et badebassin på 10.000 liter koster altså cirka 700 kr. at fylde op, mens det koster cirka 1400 kr. at fylde et badebassin på 20.000 liter. 

  2. Hvor meget klor skal der i et badebassin?

    Klorindholdet skal være 1,0-3,0 mg/l. Du kan måle indholdet af klor med teststrips. Inden du tilsætter klor, skal du sikre dig at pH-værdien ligger mellem 7,0 og 7,4. Ligger pH-værdien udenfor dette interval, skal du tilsætte pH-regulerende midler.  

  3. Hvor ofte skal vandet skiftes i et badebassin?

    I et soppebassin uden cirkulation skal vandet skiftes minimum hver fjortende dag. I perioder med varmt vejr anbefales det at skifte vandet dagligt såfremt bassinet bruges flittigt og ikke tilsættes plejemidler. 

Hvorfor et badebassin?

Et badebassin er et hit hos børn i alle aldre. Det er nemt og hurtigt at sætte op, og i modsætning til en swimmingpool skal du ikke grave hul i jorden. Du kan altså pakke bassinet ud og tage det i brug med det samme.

Et badebassin er også nemt at flytte. Du tømmer det bare for vand og placerer det lige der hvor du vil have det.

Badebassiner fås i mange størrelser. De mindste kan rumme 3200 liter, mens de største kan indeholde over 10.000 liter.

Sammenlignet med en swimmingpool koster et badebassin ikke særlig meget. Det er altså et oplagt valg hvis budgettet er stramt, eller du ikke gider kaste tusindvis af kroner efter en stor pool.

Hvilke typer badebassiner findes der?

Badebassiner kan inddeles i tre kategorier:

Soppebassiner:

Et soppebassin er velegnet til familiens yngste, og der skal ikke fyldes meget vand i før børnene kan plaske rundt og lege i vandet.

En af fordelene ved et soppebassin er at du slipper for at rense vandet med fx klor. Du behøver heller ikke at tilkoble et filtersystem.

Desuden er et soppebassin billigt – både når du køber det i butikken, men også når det gælder opfyldning af vand.

Oppusteligt badebassin:

Til de lidt større børn er et oppusteligt badebassin det rigtige valg. Som navnet antyder, skal bassinet pustes op, hvilket du gør med en elektrisk pumpe.

Oppustelige pools fås i mange forskellige størrelser og kan således bruges af hele familien. Ja, også de voksne.

Selvom der er tale om et badebassin, skal vandet renses med en pumpe. Denne skal typisk købes separat.

Rammepool:

En rammepool minder meget om en swimmingpool, men skal ikke graves ned, så den er i niveau med jordoverfladen.

Rammepools fås i flere prisklasser, og de billigste koster ikke meget mere end et oppusteligt badebassin.

Da en rammepool er hævet over jorden, er det en god ide at tilkøbe en stige, så du har nem adgang til vandet.

Hvilket badebassin skal du vælge?

Det er et godt spørgsmål. En af de vigtigste ting du skal tage stilling til, er hvor stor badebassinet skal være. Til de lidt ældre børn bør du vælge et større badebassin, mens et soppebassin er fint til børn under tre år.

Når du køber et badebassin, skal du være opmærksom på hvad der medfølger af tilbehør. Hvis pakken ikke inkluderer et filteranlæg, pumpe og toppresenning, skal du tilkøbe disse separat.

Det er en god ide at kigge efter et badebassin der er fremstillet i hård plast. Det holder nemlig længere, og der er også mindre risiko for at der opstår uheld når børnene plasker rundt i vandet.

Vælger du et soppebassin til de små børn, bør du sikre dig at det ikke indeholder ftalater, som er sundhedsskadelige stoffer der bl.a. har vist sig at være hormonforstyrrende.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk må soppebassiner og badebassiner med en vanddybde på op til 40 centimeter ikke indeholde ftalater.

Hvor meget koster et badebassin?

Når du skal vurdere prisen for et badebassin, skal du både kigge på hvad det koster når du køber det ude i butikken, men også hvor meget de regelmæssige udgifter til vedligeholdelse beløber sig til.

De løbende udgifter inkluderer bl.a. udskiftning og rensning af vand. Vandprisen afhænger af hvor du bor i landet, men 1 liter vand koster i gennemsnit 0,07 kroner, hvilket betyder at prisen for at fylde et badebassin med 1000 liter vand løber op i cirka 70 kroner.

Husk at medregne prisen for at genopfylde vandet. Selvom du renser det med et filter, skal det udskiftes regelmæssigt. En god tommelfingerregel er at du skal skifte vandet når det begynder at blive uklart.

Prisen for selve badebassinet svinger også meget, og her er det især størrelsen der afgør hvor mange penge du skal have op af lommen. Som eksempel kan nævnes at et oppusteligt badebassin der kan indeholde 3200 liter, koster cirka 500 kr., mens en stor rammepool med plads til 4700 liter koster cirka det dobbelte.

Swimmingpool

Drømmen om en swimmingpool behøver ikke at ligge langt ude i fremtiden. Vores billigste nedgravningspools koster blot 15.000 kr. og leveres med fri fragt.

En swimmingpool kan enten være nedgravet eller fritstående. Fordelen ved en nedgravet pool er at den ikke fylder i højden, og derfor er nem at komme ned i. Til gengæld skal der graves ud, og det er ikke muligt at pakke poolen sammen efter brug. Den vil altså fungere som en fast del af haven.

Med en fritstående pool slipper du for det tunge og besværlige udgravningsarbejde. Desuden kan poolen pakkes ad vejen hvis du ikke ønsker at have den stående fremme.

Vil du have en swimmingpool i haven, er det en god ide at vælge en med overdækning. Overdækningen holder på varmen og forhindrer skidt og snavs i at trænge ned i vandet.

Mange af de swimmingpools der sælges hos DavidsenShop, leveres med en tilhørende varmepumpe, som gør det muligt at forlænge badesæsonen, så du kan benytte poolen i de kolde efterårs- og vintermåneder.

Optimal placering af din pool

Inden du sætter din pool op, er det vigtigt at tage stilling til hvor den skal stå. Det er bedst at placere din pool i sollys og helst et sted med læ. Vinden kan nemlig afkøle vandet, så det er koldt og ubehageligt at bade i. 

Du bør også undgå at placere din pool under et træ da nedfaldne blade og grene kan samle sig i vandet.

Sørg for at du har nem adgang til poolen. Det kan du fx gøre ved at placere den i god afstand fra hus, carport, pavilloner og andre havebygninger.

Når du ikke bruger poolen, er det en god ide at dække den til, så du undgår at vandet bliver beskidt.

Rengøring og vedligeholdelse

En pool kræver løbende pleje og vedligeholdelse. Vandet bliver nemlig hurtigt beskidt, og holder du det ikke rent, risikerer du at blive syg.

Som en del af den regelmæssige vedligeholdelse er det vigtigt at tjekke poolens pH-værdi. Det kan du gøre med såkaldte pH-strips, som du stikker ned i vandet.

PH-værdien skal ligge mellem 7,0-7,4. Ligger den udenfor dette interval, betyder det at vandet er enten surt eller basisk, og kemiske rensemidler som fx klor vil ikke virke optimalt.

Hvis pH-værdien er for høj eller lav, kan den reguleres ved at tilsætte svovlsyre eller saltsyre. Det er også muligt at købe pH-regulerende midler – ofte kaldet pH-plus eller pH-minus alt afhængig af om de øger eller sænker vandets surhedsgrad.

Når vandet har den rigtige pH-værdi, kan du tilsætte klor. Klor renser og desinficerer vandet og fjerner baktier, alger, m.m.

Det er selvfølgelig vigtigt at du tilsætter den rigtige mængde klor. Tilsætter du for meget, kan det have en skadelig effekt, og tilsætter du for lidt, vil vandet ikke blive renset ordentligt.

Udover at holde vandet rent er det vigtigt at du renser filteret cirka en gang om ugen. Desuden er det en god ide at rengøre bassinkanten med varmt vand og en børste.

LÆS OGSÅ: Børnenes rene badeland

Find et badebassin til haven

Du har sikkert allerede opdaget at vi har et stort udvalg af forskellige badebassiner og pools. Vores sortiment inkluderer både rammepools og pools til nedgravning, ligesom vi forhandler mange af de anerkendte kvalitetsmærker som fx Bestway og Swim & Fun. Ordre over 5000 kr. leveres med fri fragt.