Salgs og leveringsbetingelser

Salg af fysiske varer via nettet.

Købsbetingelserne gælder for forbrugeres køb af varer på Davidsenshop.dk. Siden ejes og drives af:

Davidsens Tømmerhandel A/S
CVR-nr. 87310116
Fabriksvej 7
6500 Vojens
Tlf. +45 78774800
[email protected]

Betaling

Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: Dankort, Mastercard, Mobilepay, Visa, Visa Electron, Maestro samt Davidsen gavekort. For kontokunder der køber via faktura, gælder betingelser fremsendt ved indgåelse af aftale om kontooprettelse.

Ved betaling med Mastercard Debit, Visa Electron, som er et debetkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort indtil vi trækker eller afviser betalingen.

Beløbet trækkes når varen eller delleveringen afsendes.

Hvis der er bestilt flere varer på en delordre, og én eller flere af varerne ikke leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer når alle varerne i delordren afsendes.

Levering

Vi tilbyder at levere varer til adresser i Danmark, dog ikke til Færøerne og Grønland. Ønskes levering til ikke-brofaste øer, kan der forespørges på fragtpris ved at kontakte vores kundeservice inden bestilling.

Varerne leveres typisk indenfor 1-4 hverdage, nogle specialvarer kan have leveringstid på op til 8 uger efter din bestilling. Forventet levering fremgår ved de enkelte varer.  

Bestiller du en vare, som på bestillingstidspunktet er i restordre, vil du blive gjort opmærksom herpå og dato for levering på den samlede delordre vil blive rykket.

Vi tilbyder følgende leveringsformer: PostNord pakke med omdeling, PostNord pakke til Pakkeshop/Pakkeboks og fragtmand samt andre transportører som samarbejder med vores leverandører. Valg af transportører til den enkelte ordre sker på baggrund af vægt og/eller rumfang på varerne i indkøbskurven. Da ordrer leveres med eksterne transportfirmaer, kan Davidsenshop.dk ikke garantere at du modtager varen på den vejledende/ønskede leveringsdato, ej heller levering på bestemte tidspunkter på dagen.

Du kan se vores leveringspriser her.

Forsendelser af lagervarer over 20 kg eller varer der i kraft af sin størrelse ikke kan leveres som pakkeforsendelse, sendes som udgangspunkt med fragtmand.

Levering sker ”til kantsten” med en palleløfter. Det er ikke muligt at få kranet ind på grunden eller leveret med en gaffeltruck. Levering sker med en stor lastbil. Det er derfor ikke muligt at levere på veje med begrænset fremkommelighed; f.eks. snævre sommerhusområder, koloni- og haveforeninger, hvor levering vil ske til evt. fælles p-plads eller hvor chauffør skønner det muligt.

Levering af godsforsendelser og pakker med omdeling kan ikke finde sted lørdage samt søndage og helligdage.

Alle ordrer stilles hensigtsmæssigt på kundens adresse uden kvittering, men med billeddokumentation og GPS-koordinater.
Dette er for at undgå at kunden bliver udsat for ekstra betaling for genudkørsel hvis chaufføren ikke finder nogen hjemme på adressen. Risikoovergang sker når ordren er leveret på modtagers adresse.

Vi anbefaler at du undersøger produktet for fejl og mangler umiddelbart efter modtagelsen. Opdager du at varen ikke er komplet eller har taget skade under transport, beder vi dig hurtigst muligt indsende en reklamation til os via reklamationsformularen på www.davidsenshop.dk.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ”tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse”.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag hvor du eller en anden person som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer, dele eller partier der leveres som delordrer i din ordre, og vi ikke leverer delordrerne samtidig, så løber fortrydelsesfristen i de enkelte delordrer fra tidspunktet hvor du får delordrens sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Læs mere under ”Varens stand ved returnering og emballage”.

Undtagelser til fortrydelsesretten

Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller som har fået et tydelig personligt præg, som fx vinduer og døre samt andre varer der fremstilles efter mål o.l.

Sådan fortryder du

Du fortryder ved at give os klar besked herom. Du kan fx udfylde vores kontaktformular. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse. Eller du kan sende et brev hvor du oplyser at du fortryder, til:

Davidsenshop.dk
Att. Retur
Flintholmvej 5
6683 Føvling

tlf. +45 78774800,
[email protected]

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om at du fortryder.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse salgs- og leveringsbetingelser, men det er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesfristen er overholdt hvis du sender din meddelelse om at du fortryder købet inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sammen med udfyldt fortrydelsesformular sende varen til:

Davidsenshop.dk
Att. retur
Flintholmvej 5
6683 Føvling

eller aflevere varen i en af vores Davidsen afdelinger uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter at du har meddelt os at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returnering af varen.

Varer så som møbler, byggematerialer, hytter etc., kan ikke returneres med almindelig post. Udgifterne til returnering af varerne, hvis du bestiller returfragten via Davidsenshop.dk kundeservice, forventes højst at beløbe sig til den samme pris som du gav for fragten ved dit køb (ordrer med fri fragt undtaget – kontakt os for pris i sådanne tilfælde).

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra omkostninger når du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder.

Hvis du har købt flere varer i en ordre og din ordre derfor opdeles i delordrer fra flere leveringssteder og du kun fortryder en del af dit køb i en sådan delordre, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne. Fortryder du alle varer i en af delordrerne i din ordre, tilbagebetales den specificerede fragt for levering af denne delordre.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.Varens stand ved returnering og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde som den fungerer på. Du må derfor gerne åbne varen, men ikke samle og tage varen i brug, fx må du ikke samle et møbel, en maskine, værktøj eller andet og tage det i brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.

Du bør endvidere sørge for at varen er forsvarligt indpakket når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Reklamation – hvis der er noget galt med varen

Ved køb af varer finder købelovens regler anvendelse. Du har 2 års reklamationsret hvis varen har en mangel. En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Hvis varen har en mangel og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden rimelig tid. Vi anbefaler at du reklamerer hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.

Vil du reklamere til os over en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse hvad problemet er via vores reklamationsformular. Vedhæft gerne billeder, det gør det nemmere for os at finde fejlen, og det minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Send varen forsvarligt emballeret.
Medmindre andet er aftalt, sendes varen til:

Davidsenshop.dk
Att. reklamation
Flintholmvej 5
6683 Føvling

Klagemuligheder

Kan vi ikke blive enige om hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: [email protected]

Andre vilkår

Gavekort til Davidsenshop.dk er gyldige i 5 år. Delindløses et gavekort, modtages nyt gavekort med restværdien og ny gyldighedsperiode på 5 år.

Persondatapolitik

Gældende for anvendelse af davidsenshop.dk og davidsen.as.

Hos Davidsens Tømmerhandel A/S ønsker vi altid at give dig en god oplevelse. Når du benytter Davidsens hjemmesider og vores øvrige kanaler, indsamler og behandler vi dine personoplysninger under hensyntagen til at beskytte og respekterer dit privatliv.
Ifølge gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger har du ret til at blive informeret om behandlingen af personoplysninger.

Hvad er persondata

Persondata er enhver information der kan relateres til en identificeret person, eller data der direkte eller indirekte kan identificere en person.

Indsamling og anvendelse af persondata
Når du anvender vores tjenester, har vi brug for visse personoplysninger for at kunne gennemføre købet og/eller evt. levere tilpasset kommunikation og markedsføring til dig.

Vi indsamler og behandler personoplysninger om dig når du:

  • gennemfører køb eller anvender Davidsens hjemmesider
  • tilmelder dig og interagerer med personlige marketingmeddelelser (e-mail, SMS)
  • sender en forespørgsel, laver en reklamation eller giver os feedback
  • deltager i kampagner, konkurrencer eller undersøgelser.

Når du gennemfører et køb på DAVIDSENshop.dk, indsamler vi de personoplysninger, der er nødvendige (navn, adresse, telefonnummer, e-mail og evt. kommentarer, som du afgiver til din ordre). Oplysningerne er nødvendige for at kunne levere ordren og behandle henvendelser vedrørende dit køb, f.eks. ved reklamationer.

Når du bruger Davidsens hjemmesider, indsamler vi oplysninger om din adfærd på hjemmesiderne. Disse oplysninger bruger vi til statistisk analyse og forbedring af hjemmesiderne og vores services. Oplysningerne bruges også til at vise dig tilpasset og relevant indhold på vores hjemmesider og/eller til annoncebrug på andre hjemmesider/apps som f.eks. Facebook..

Tilmelder du dig personlige marketingmeddelelser på f.eks. e-mail eller SMS, indsamler vi de oplysninger (f.eks. e-mail-adresse), som du selv måtte afgive ved tilmelding og/eller opdatering af din profil. Gennem dine handlinger på Davidsens hjemmesiderog tjenester udleder vi desuden dine præferencer og interesser. Vi indsamler også din indkøbshistorik, både online og offline. Dette bruges til tilpasning af vores kommunikation og markedsføring til dig.

3. parter

Vi behandler dine personlige oplysninger med omhu og respekt og videregiver dem ikke til tredjeparter ud over det følgende:
Enheder internt i Davidsens Tømmerhandel A/S.
Betroede samarbejdspartnere for at kunne levere varer og/eller services, som du har bestilt eller tilmeldt dig, og holde dig orienteret om status på din ordre.
Tredjeparter som vi har samarbejde med om f.eks. statistik, markedsføring og kundeanmeldelser, f.eks. Google Analytics, Raptor Smart Advisor og Trustpilot.

Opbevaring og sletning af persondata

Personoplysninger relateret til køb opbevares i 5 år efter købet er gennemført for at leve op til forpligtelserne i Bogføringsloven samt afhjælpning af eventuelle reklamations- eller garantisager.
Personoplysninger som anvendes til at fremsende personlige marketingmeddelelser opbevares så længen aftalen består, og slettes umiddelbart herefter. Du kan til enhver tid afmelde dig disse tjenester, hvorefter oplysningerne slettes.
Personoplysninger relateret til skriftlige forespørgsler eller generelle henvendelser uden et købsforhold slettes efter 3 måneder.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du ønsker at få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, bede om en kopi af disse oplysninger eller vil have os til at slette eller rette fejl i dine oplysninger, skal du skrive til os på adressen [email protected]

Cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på hvad der sker under dit besøg og genkende computeren. En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus. Du kan læse mere om hvilke cookies vi anvender, formålet med indsamlingen og hvordan du kan slette eller afvise dem i vores cookie politik.

Persondatapolitikken er senest opdateret d. 14. maj 2018.