Indeklima
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (5)
  • (2)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (1)
Pris
Nulstil
799
799
5370
5370
799kr.5370kr.
Vis:
36
produkter1 - 10 af 10
Visning:
Sortér:
Anbefalet

Hvorfor er fugt et problem?

Når luftfugtigheden i boligen bliver for høj, danner det grobund for skimmelsvamp – en mikroskopisk svamp der stortrives i fugtige omgivelser.

Skimmelsvamp bidrager til et dårligt indeklima og kan have en negativ indvirkning på vores helbred. Symptomerne viser sig ofte i form af hovedpine, svimmelhed, træthed og hukommelsestab.

Du kan genkende skimmelsvamp som sorte pletter eller plamager på væggene. Især kølige rum som soveværelser og kældre er udsatte. Når de kolde vægge, gulve og lofter udsættes for varm luft fra de tilstødende rum, dannes der kondens, hvilket skaber gode vækstbetingelser for skimmelsvamp.

En høj luftfugtighed kan også skabe problemer med husstøvmider – en af de hyppigste årsager til allergi herhjemme (kun overgået af pollen).

For at undgå skimmelsvamp og husstøvmider, bør den relative luftfugtighed være mellem 25-65 %. Du vil som regel opleve af fugtigheden er størst i sommermånederne og mindst i løbet af vinterhalvåret.

Du kan måle luftfugtigheden med en fugtmåler – også kaldet et hygrometer.

Læs også: Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig

 

Nedbring luftfugtigheden med en affugter

Der er mange ting du kan gøre for at nedbringe luftfugtigheden i hjemmet. En af de nemmest og hurtigste metoder er at lufte ud – gerne flere gange om dagen. Her er det vigtigt at skabe gennemtræk.

Er problemerne med fugt særligt store – eller har du problemer med vandskader eller oversvømmelser – kan det dog være en god ide at benytte en affugter.

En affugter omdanner fugten i luften til vand. Det overskydende vand opsamles i en beholder som efterfølgende kan tømmes.

Nogle affugtere giver mulighed for at tilslutte et afløbskabel. På den måde kan du have apparatet kørende uafbrudt og lade vandet løbe ud i et afløb, så du slipper for at skulle tømme beholderen. Det er især en fordel hvis der er vandskade eller oversvømmelse, og har brug for at lade affugteren køre i længere tid.

Mange affugtere kan også indstilles til automatisk at slukke når luftfugtigheden i lokalet når et bestemt niveau. Du kan fx indstille apparatet til at slå fra når fugtigheden er 50 %. På den måde er du sikker på at der altid er en lav fugtighed i rummet, og du behøver ikke at tænde og slukke apparatet.

Samtidig sparer du penge på elregningen da affugteren kun kører når der er behov for det.

Moderne affugtere kan ikke blot nedbringe luftfugtigheden, men også rense luften for sundhedsskadelige partikler – fx støvpartikler, sodpartikler og svampesporer – og dermed bidrage til et sundt og behageligt indeklima. Det er især en fordel hvis du lider af allergi og derfor har brug for at luften er så ren som mulig.

Ønsker du at nedbringe dit elforbrug, kan du bruge affugteren til at tørre tøj med – det er nemlig meget billigere end at bruge en tørretumbler.

Affugtere kan benyttes i alle boligens rum, men anvendes almindeligvis i kælder, soveværelse, tørrerum eller badeværelse – altså rum hvor der typisk er problemer med fugt.

 

Gode råd til valg af affugter

Når du skal vælge en affugter, er der flere ting som du bør have med i dine overvejelser.

Først og fremmest bør du være opmærksom på kapaciteten. Uanset hvor stort et område du har brug for at affugte, er det vigtigt at apparatet kan dække hele arealet, så du opnår en lav luftfugtighed i hele lokalet. Kapaciteten opgives typisk i kubikmeter eller liter per døgn.

Hvis affugteren skal bruges i soveværelset, et det også vigtigt at den er støjsvag, så den ikke forstyrrer nattesøvnen. Lydniveauet angives typisk i decibel (DB). Almindelig tale svarer til 50 DB, så ønsker du en støjsvag affugter, bør lydniveauet ikke være meget højere.

Læs også: Forstå dB-skalaen på 2 minutter

En god fugtfjerner bør desuden være let og kompakt og have et praktisk bærehåndtag, så du nemt kan flytte rundt på den. Er den stor og tung, kan den være svær at bære op og ned ad trapper eller have med i sommerhuset.

Det er i øvrigt vigtigt at overveje dine behov. Hvis affugteren ikke blot skal kunne reducere luftfugtigheden i lokalet, men også filtrere luften for skadelige partikler, bør du vælge en model med indbygget luftrenser. Og har du brug for at affugte efter en vandskade eller oversvømmelse, er det en fordel at vælge en model med mulighed for at tilslutte en slange, så maskinen kan køre i længere tid ad gangen uden at du behøver at tømme beholderen for vand.

Endelig bør du være opmærksom på hvilke temperaturer affugteren kan operere under. Skal du fx affugte en uopvarmet stald eller garage hvor temperaturen kan komme under frysepunktet, er en almindelig affugter ikke tilstrækkelig.

De fleste affugtere (også kaldet kondensaffugtere) kan nemlig kun bruges i lokaler med en temperatur på 5-35 °C. Ligger temperaturen uden for dette interval, skal du vælge en såkaldt adsorptionsaffugter som er beregnet til lave temperaturforhold.

 

Få det meste ud af din affugter

For at få det optimale ud af din affugter, kan du med fordel følge nedenstående retningslinjer:

1. Sørg for at placere apparatet i midten af lokalet. Placerer du affugteren i et hjørne, risikerer du at den ikke reducerer luftfugtigheden i hele lokalet.

2. Undgå at have vinduer åbne imens affugteren er tændt. På den måde undgår du at tilføre mere fugt til lokalet og dermed forlænge den tid det tager at nedbringe luftfugtigheden. Af samme grund er det vigtigt ikke at opvarme rummet imens. Skru derfor ned for radiatorer og sluk for eventuelle andre opvarmningskilder.

3. I tilfælde af vandskade eller oversvømmelse, kan det være nødvendigt at lade affugteren kører i flere døgn. Det er dog samtidig vigtigt at luftfugtigheden ikke bliver for lav. Træ og andre byggematerialer kan nemlig revne hvis fugtigheden kommer under 15 %. Brug derfor affugteren med måde.

Følger du ovenstående råd, er du godt på vej til at nedbringe luftfugtigheden så du opnår et behageligt indeklima, undgår problemer med skimmelsvamp og husstøvmider og retter op på eventuelle fugtskader.

 

Affugter tilbud

Er du på udkig efter et godt tilbud på en affugter? Hos Davidsen kører vi løbende med tilbud på vores sortimentsvarer – det gælder også affugtere. Her kan du nemt spare tusindvis af kroner, ikke mindst fordi køb af en affugter kan være en større investering, og rabatterne ofte er 50 % eller mere. Hold øje med siden her for aktuelle tilbud.

 

Affugter test

Er du i tvivl om hvilken affugter der passer til dine behov, kan det være en god ide at hente inspiration hos forbrugertests. Her kan du få et godt indtryk af hvilke modeller der er på markedet, og hvordan de klarer sig under diverse forhold. Er du interesseret i at læse tests af affugtere, kan du bl.a. tjekke taenk.dk og forbrugsguiden.dk.

 

Affugtere af den højeste kvalitet

Vi har affugtere til ethvert behov. Vores Qlima modeller er velegnede til affugtning af mindre lokaler og slukker automatisk når beholderen er fyldt op med vand.

Har du brug for affugtning af større områder, er vores affugtere fra Master et fornuftigt valg. Her får du en avanceret løsning med indbygget timetæller og hygrostat der automatisk sørger for at slå maskinen til når der bliver for fugtigt i lokalet. Desuden er der mulighed for at tilslutte en afløbsslange og dermed lade affugteren køre uafbrudt.

Se også vores udvalg af ventilatorer og varmepumper.