Benyt ovenstående billeder/tekst eller menuen i venstre side til at navigere med.
Oplys din carport, din have, din indkørsel, din hoveddør, dit udendørskøkken og dit værksted med udendørs belysning.
Udendørsbelysning har både en funktionel og en kosmetisk funktion. Praktisk, når efterårs- og vinterdage er over os, og det er mørkt når man skal af sted. Ligeledes er det i de mørke aftentimer betryggende og mere sikkert at din indkørsel er badet i lys fra vores kvalitetslamper. Man kan eventuelt lade haven oplyse, så man kan beundre det hårde arbejde man har lagt i den, selv efter solen er gået ned.
Vores udendørs belysning er både til strømnet og til solceller, og findes i et bredt sortiment af designs og funktioner, fælles for alle produkter er god kvalitet og lang holdbarhed, velrustet til at modstå vejrliget.
Den optimale udendørs belysning er ofte en kombination af forskellige slags lamper og den type lys de afgiver.
Solcellelamper er bedst anvendt som orienteringslys, evt. rundt i kanten af dine bede, ved havebassinet eller langs havestien, da de ikke direkte lyser haven op.
Det kan være en god idé at montere sensorer på nogle af sine udendørs lamper. Der findes forskellige slags sensorer:
Lyssensorer, som reagerer på det naturlige lys, og tænder når det begynder at blive mørkt, og slukker igen, når det bliver lyst.
Bevægelsessensorer, som tænder lyset når det er mørkt, og nogen bevæger sig indenfor det felt man selv sætter sensoren til at registrere, og slukker igen når bevægelsen ophører, eller efter et fastlagt tidsrum.
Tidsindstillelige lamper, som lader dig selv definere hvornår du ønsker lys.
Det smarte ved de forskellige slags sensorer er at lyset kun er tændt når der er behov for det, og du sparer penge på strømregningen.
Arbejde med udendørs elinstallationer er omfattet af regler. Hvis du har en lampe og en transformator, som er indkøbt separat, skal du have en elektriker til at foretage installationen.
For at du må installere en udendørs lampe selv, skal lampen være del af et færdigt sæt med ledninger, transformer og brugervejledning, så det eneste, du skal gøre, er at sætte stikket i en kontakt.
Hvis du har spørgsmål, eller er der noget du ikke kan finde i vores sortiment, er du velkommen til at kontakte os på mail@davidsen.as.